Nyheder24.dk
Forside Advarsler Millioner bruger populær vægttabsmedicin: Denne fejl kan få alvorlige konsekvenser

Millioner bruger populær vægttabsmedicin: Denne fejl kan få alvorlige konsekvenser

Millioner bruger populær vægttabsmedicin: Denne fejl kan få alvorlige konsekvenser
MKPhoto12 / Shutterstock.com

Fejlen kan resultere i en uventet tur på hospitalet

En brugt nål kan hurtigt være glemt, når den først er røget i skraldespanden. Men for den næste, der skal håndtere affaldet, kan den ende med at få alvorlige konsekvenser.

Det advarer det britiske affaldsselskab SUEZ om, efter at ansatte er blevet stukket af kasserede nåle fra vægttabsmedicin.

Problemet vokser i takt med medicinens popularitet. Ifølge selskabet bruger briterne anslået 104 millioner injektioner til vægttab om året.

Særligt nåle, der ender direkte i almindeligt husholdningsaffald eller genbrug, giver problemer, fortæller Metro.

Nålen gik gennem to par handsker

På et SUEZ-anlæg i Doncaster gik det galt for en medarbejder, da løst affald skulle samles op.

En brugt nål borede sig gennem to par handsker og satte sig fast i en finger. Da affaldet efterfølgende blev undersøgt, blev omkring 12 brugte nåle fundet i bunden af beholderen.

Medarbejderen blev sendt på skadestuen, fik fire vaccinationer samt boostere og måtte gennem flere blodprøver på grund af risikoen for eksponering for blodbårne virus som hepatitis.

“Den her hændelse viser de meget reelle risici, som forkert bortskaffelse skaber,” siger medarbejderens chef Danni Kelly.

SUEZ oplyser, at det ikke er et enkeltstående tilfælde.

Frygter problemet bliver større

Særligt genbrugsaffald kan være problematisk, fordi medarbejdere oftere kommer direkte i kontakt med materialerne under sorteringen.

SUEZ peger blandt andet på det stigende onlinesalg af vægttabsmedicin som en udfordring. Ifølge selskabet får personer, der bestiller medicinen online, ikke nødvendigvis en særlig beholder til de brugte nåle.

Selskabet efterlyser derfor et landsdækkende system, hvor producenterne er med til at betale for sikker indsamling og bortskaffelse.

Britiske myndigheder understreger samtidig, at den enkelte har et ansvar for at bortskaffe brugte produkter sikkert.

Ads by MGDK