En rasende mor påstår nu, at hendes lille datter var tæt på at blive kvalt i stykker af en ansigtsmaske, der blev fundet inde i en kyllingenugget fra McDonalds. Hændelsen skete på en af fastfoodkædens restauranter i Aldershot, som er en mindre by i England. Det fortæller The Mirror.
Fandt ansigtsmaske i maden
32-årige Laura Arber hævder, at hun blev opmærksom på stykket af ansigtsmasken, da hendes seksårige datter Maddie pludseligt begyndte at kvæles. Det skete efter, at Laura sammen med tre af hendes fire børn havde hentet take out mad fra McDonalds. Da de kom tilbage til familiens hjem, satte børnene sig på sofaen og begyndte at spise.
Men noget var slet ikke, som det burde, fortæller Laura Arber til The Mirror. Hendes lille datter havde fået noget galt i halsen.
”Min lille datter var ved at blive kvalt. Jeg skyndte mig at komme en finger ned i hendes hals, så jeg kunne få det ud. Da det skete kunne jeg bare se den blå maske mellem alt opkastet," siger Laura Arber.
Da hun kiggede ned i æske med kyllingenuggets, kunne hun set et stykke ansigtsmaske i samme blå farve stikke ud af en af de andre nuggets. Efter den ubehagelige oplevelse lagde den 32-årige mor sin historie på Facebook, hvor den også kom McDonalds for øre.
Meget kede af det
En talsmand fra McDonald's udtaler:
"Vi er meget kede af at høre om denne kundes oplevelse. Fødevaresikkerhed er meget vigtig for os, og vi lægger stor vægt på kvalitetskontrol efter strenge standarder, så vi undgår ufuldkommenheder."
"Da sagen blev bragt opmærksom på vores personale, undskyldte vi, tilbød en fuld refusion og bad kunden om at returnere varen, så vi kunne undersøge sagen yderligere og isolere det berørte produkt."