NETOP NU: Krydderi kan give leverskader og kræft - Tilbagekaldes øjeblikkeligt

25/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Nu fjernes et populært krydderi fra butikshylderne.

Mest læste i dag

Mandag fortæller Fødevarestyrelsen, at man har været nødt til at fjerne et parti krydderi fra butikshylderne, da det indeholder et stof, der i værste fald kan føre til leverskader og en øget risiko for kræft. 

Produktet har været tilbagekaldt tidligere, men nu er der kommet nye datoer, som forbrugerne bør være opmærksomme på. Det fortæller Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

"Desi Mart APS tilbagekalder et parti af stødt spidskommen. Der er påvist for højt indhold af pyrrolicidinalkaloider i produktet." 

Årsagen er, at der er konstateret et for højt indhold af pyrrolizidinalkaloider i produktet. Indtag af krydderier med et højt indhold af pyrrolizidinalkaloider over en periode, er mistænkt for at kunne give anledning til leverskader samt være kræftfremkaldende, oplyser Fødevarestyrelsen.

Har du købt dette?

Forbrugerne bør holde øje med disse detaljer, hvis man har spidskommende stående på krydderihylden. 

  • TRS Ground Cumin (spidskommen) (se billede)
  • Bedst før dato: 06-03-2022, 02/03/2022, 03/03/2022, 04/03/2022 og 05/03/2022 
  • Nettovægt: 100 gram
  • Lot nr.: SL20-0274-2
  • EAN-stregkode: 50176890015
Det er solgt i specialbutikker på Sjælland   Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der allerede har den omtalte spidskommende stående hjemme på krydderihylden, til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det, oplyses det. 

Anbefalet til dig