Nyheder24.dk
Forside Advarsler Opfordring til alle danskere: Bed din nabo om dette

Opfordring til alle danskere: Bed din nabo om dette

Opfordring til alle danskere: Bed din nabo om dette
Radowitz / Shutterstock.com

Danskere opfordres til at tage fat i deres nabo

Kufferten er pakket, ferien booket, og kursen sat mod syd. Men netop når huset står tomt, begynder en periode, som indbrudstyve ser frem til.

Østjyllands Politi advarer ifølge B.T. nu om, at højsæsonen for indbrud er skudt i gang. Derfor opfordres boligejere til at sikre hjemmet grundigt, inden nøglen drejes om, og ferien begynder.

Politiet peger på en række enkle tiltag, der kan gøre boligen mindre attraktiv for ubudne gæster.

Blandt andet anbefales det at montere sikkerhedsbeslag på udsatte døre og vinduer samt at fjerne smykker, kontanter, bilnøgler og andre værdigenstande fra steder, hvor de kan ses udefra.

Naboen kan blive den bedste alarm

En velholdt have og et hjem, der ser beboet ud, kan også have stor betydning. Derfor opfordrer politiet til at klippe hækken ned, sørge for god udendørs belysning og lave aftaler med naboer om at holde øje med huset.

Naboen kan eksempelvis flytte havemøbler, sætte skraldespanden ud eller parkere i indkørslen, så boligen ikke fremstår forladt.

Samtidig bør stiger, haveredskaber og andre løse genstande låses inde, så de ikke kan bruges til at bryde ind.

Ekstra patruljer i ferieperioden

Østjyllands Politi oplyser, at der i sommerferien sættes ekstra fokus på indbrud. Det betyder blandt andet flere patruljer i områder, hvor risikoen vurderes at være størst.

Hvis et indbrud er i gang, skal der straks ringes 112. Er der derimod tale om mistænkelig adfærd eller personer, som virker malplacerede i et boligområde, opfordrer politiet til at kontakte 114.

Med få forholdsregler kan risikoen for ubudne gæster mindskes betydeligt, så ferien kan nydes med lidt større ro i maven.

Ads by MGDK