Pas på når du hæver kontanter: Det kan tømme din bankkonto

Af: Alberte B. C.

|

11/04/2025

Advarsler
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Din tur til hæveautomaten kan blive starten på et mareridt.

Lige nu læser andre også

Det kan ske for hvem som helst - men denne gang gik det ud over en ældre mand i Holbæk, som blot ville hæve penge i banken.

Timer senere stod en fremmed i hans hjem og gik derfra med både hans dankort og kontanter.

Svindlen startede, da manden efter bankbesøget blev ringet op af en person, der påstod at være fra banken.

Manden blev overbevist om, at der var sket en fejl, og at “bankmanden” ville komme forbi for at hente hans kort.

Den ældre troede på historien - og da en mand dukkede op kl. 16, udleverede han både sit hævekort og de kontanter, han netop havde hentet i banken.

Den falske bankmand stoppede ikke der.

Han spurgte også, om den ældre havde smykker eller værdifulde genstande i hjemmet.

Det havde han heldigvis ikke.

Kortet blev senere spærret med hjælp fra en bekendt.

Sådan skriver mediet Faglige Seniorer.

Gerningsmanden beskrives som cirka 50 år, 180 cm høj, spinkel og dansk af udseende og tale.

Politiet opfordrer alle, der har set noget omkring Skriverensvej tirsdag eftermiddag, til at kontakte dem på 114.

Politiet slår fast, at hverken banker eller myndigheder nogensinde vil møde op uanmeldt og bede om kort, pinkoder eller værdigenstande.

Man er også meget velkommen til bare at smide røret på, lyder det klart fra politiet.

Svindlere udnytter især ældres tillid.

Derfor opfordres pårørende til at tage snakken - for den næste, der bliver ringet op, kan være en, du holder af.

Anbefalet til dig