Statens Serum Institut sender advarsel til alle danskere

Advarsler
Foto: Shutterstock
Lige nu er svindlere på spil

Lige nu læser andre også

Lige nu er der svindel-sms'er i omløb. Det får nu Statens Serum Institut til at advare. Sms'erne får det nemlig til at fremstå, som om de er sendt fra netop Statens Serum Institut. Det er de dog ikke, understreger seruminstitutet. 

"Flere borgere modtager i øjeblikket svindels-sms’er, som ser ud til at komme fra SSI," skriver Statens Serum Institut, inden de fortsætter:

"Modtager du derfor en sms fra Statens Serum Institut med en opfordring til at klikke på et link, så lad vær med at klikke på linket. Statens Serum Institut sender ikke sms’er ud til borgere med links i."

Gør det ikke

Det oplyses, at der er tale om et såkaldt ’smishing’-forsøg, hvor afsenderne er it-kriminelle, der forsøger at lokke dig til at udlevere dit bruger-id og adgangskode til NemID eller franarre dig andre personlige oplysninger.

"Statens Serum Institut eller andre offentlige myndigheder vil aldrig bede dig om at oplyse din adgangskode, dit bruger-id eller nøgler, hverken mundtligt eller skriftligt. NemID er personligt, og det er en overtrædelse af NemID-reglerne at give andre din adgangskode, bruger-id eller nøglekort," advarer Statens Serum Institut. 

"Klik ikke på linket i sms’en, og svar ikke på den. Sørg i stedet for at slette sms’en."

Sådan kan en af de falske sms’er se ud:

 

Anbefalet til dig