Ifølge Fødevarestyrelen bør nybagte forældre ikke give deres børn kamillete, når de er syge.
Styrelsens advarsel kommer på baggrund af, at det åbenbart er blevet kendt, at man kan fylde ens børns sutteflaske op med kamillete, hvis barnet er sygt.
Det er dog ikke en god idé, ifølge styrelsen.
Siden i hvert fald Romerrigets storhedstid har kamillete været brugt som et naturligt lægemiddel, der både er godt ved sygdom og kan hjælpe med at lulle en i søvn, hvis man lider af søvnbesvær.
Det gælder dog - ifølge Fødevarestyrelsen - ikke for børn. Det skriver styrelsen på Facebook:
Skader leveren
Men står det til Fødevarestyrelsen, så skal det være slut. I hvert fald for børn, der er under tre år gamle.
Kamillete indeholder nemlig naturlige giftstoffer, der kommer fra ukrudtet i de marker, hvor teen bliver høstet. Giftstofferne - som kaldes pyrrolizidin-alkaloider - er nemlig skadelige. De kan bl.a. skade børns lever, hvis børnene indtager for mange af stofferne.
En anden god grund til at undgå kamilleteen er, at visse typer ligeledes indeholder koffein, der heller ikke er særligt godt for børn. Derudover kan te helt generelt gøre, at små børn får sværere ved at optage jern, som er en af de essentielle byggesten, som kroppen har behov for.
Fødevarestyrelsen kommer med styrelsens tre anker i et opslag på Facebook, som styrelsen afslutter med at skrive:
"Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at du giver børn under 3 år kamillete og te generelt.