Vejdirektoratet advarer fredag morgen bilister på forhånd. I næste uge skal der nemlig fjernes to træer og det får konsekvenser for nogle danske trafikanter.
"Trafikken på Vestre Landevej v/Lysemose vil blive spærret i begge retninger torsdag den 27. maj i kortere tidsrum mellem kl. 8 og 15," skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse - og tilføjer:
"Det sker, fordi Knuthenborg Gods skal fælde og fjerne to træer, som står ud til Vestre Landevej."
Spærres helt
Under arbejdet med at fælde træerne etableres der en midlertidig tre-benet signalregulering ved Erikstrupvej.
Når der skæres i træerne, vil signalreguleringen af sikkerhedshensyn blive sat på rødt lys i begge ender, og vejen er således helt spærret. Perioden med rødt lys vil naturligvis blive så kort som overhovedet muligt.
De to træer skal fældes, fordi de er døde og derfor er i risiko for at vælte, hvis de bliver stående. Afslutningsvis har direktoratet en besked til de trafikanter, der bliver påvirket af træfældningen.
"Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne," slår Vejdirekoratet fast i pressemeddelelsen.