FIFA 19 udkommer om lidt – Se AGFs bedste og hurtigste spillere

21/09/2018

Henrik Rothenbücher

AGF
Foto: EASports
FIFA 19 er snart på gaden, men allerede nu kan du gå ind og se hvordan spillerne fra AGF rangeres i spillet. Der er flere overraskelser på banen, især må Mustafa Amini være utilfreds med sin karakter i spillet.

Mest læste i dag

Den 28. september udkommer FIFA 19, men allerede nu kan man downloade demoen. I demoudgaven af FIFA 19, kan der kun spilles med et begrænset antal hold, og her var AGF ikke et af dem.

Heldigvis er AGFs hold allerede offentliggjort, og Aarhus24 har taget et dybere kig på et AGF hold, der især må siges at være dominerende på midtbanen. Overordnet set ser det ud til, at FIFA har ramt den generelle vurdering af AGF meget godt, men alligevel er der flere steder, hvor de overrasker på både godt og ondt.

Skal AGFs bedste spiller findes i forsvaret, og er førsteangriberen virkelig den dårligste?

AGF i FIFA 19 – Sådan rangeres spillerne

Vi har i første omgang taget et kig på den samlede rating spillerne har fået, og vi starter på målmandsposten hos spanske Oscar Whalley.

Målmænd:

Oscar Whalley: 65

Daniel Andersen: 53

Forsvar:

Pierre Kanstrup: 72

Niklas Backman: 68

Jesper Juelsgård: 66

Dino Mikanovic: 64

Casper Højer Nielsen: 61

Sebastian Hausner: 53

Midtbane:

Jakob Ankersen: 68

Bror Blume: 66

Martin Spelmann: 66

Jens Stage: 66

Mustafa Amini: 65

Bjørn Daniel Sverrison: 65

Adama Guira: 64

Magnus Kaastrup: 55

Kasper Lunding: 52

Nimo Gribenco: 52

Benjamin Hvidt: 51

Søren Gustav Bugge Jepsen: 51

Angreb:

Tobias Sana: 67

Andre Riel: 64

Kasper Junker: 63 (Ikke i klubben længere)

Mustapha Bundu: 62

Alexander Ammitzbøl: 54

De første to ting vi bemærker ved AGFs mandskab i FIFA 19 er, at Kasper Junker fortsat er på holdet, selvom han er skiftet til AC Horsens, men det ændrer sig naturligvis efter den første opdatering. Det samme er tilfældet med Roman Mysak og Ryan Mmaee, der først tiltrådte klubben på transfervinduets sidste dag.

Pierre Kanstrup er AGFs bedste spiller i FIFA 19

Det næste der falder os i øjnene er, at Pierre Kanstrup er AGFs bedste spiller. Han er vurderet til en samlet score på 72, og det er hele fire point højere end AGFs to næstbedste spillere, Jakob Ankersen og Niklas Backman.

Tobias Sana er blot AGFs fjerde bedste spiller med en score på 67, inden der kommer et hav af spillere på henholdsvis 66 og 65.

Han er AGFs hurtigste spiller i FIFA 19

Generelt set har AGF et ganske hurtigt mandskab over hele linjen, men faktisk vurderes angriberne ikke til at være specielt hurtige. Den hurtigste angriber i AGFs trup ifølge FIFA 19 er Andre Riel, der har en pace på 81. Mustapha Bundu og Tobias Sana er dog tæt på med en pace på 79.

I forsvaret er det AGFs to backs der trækker hastigheden op, da Dino Mikanovic har en pace på 81, og Casper Højer Nielsen har en pace på 76. Det centrale forsvar skal helst ikke ud at løbe, da Kanstrup og Juelsgård har en pace på 66, og Backman blot sølle 55 i pace.

På midtbanen finder vi den hurtigste spiller i AGFs trup, og det er lidt overraskende Jakob Ankersen. Han har således en afsindig pace på hele 87. Det er et langt stykke foran både Jens Stage på 75 samt Bror Blume på 74.

AGF i FIFA Ultimate Team

Er du en af dem, der går meget op i FUT (FIFA Ultimate Team), så kan du glæde dig over, at der er et højt antal af AGF spillere som sølvkort i denne sæson. Der er ingen guldkort på AGFs hold, men bronze og sølv er fordelt således.

Antal bronzekort: 14

Antal sølvkort: 11

AGF har en gennemsnitsvurdering på 61.

Konklusion

Overordnet set ser det ud til, at EASports har formået at ramme AGFs mandskab forholdsvis godt. De ting der måske skulle have været anderledes, kunne være:

* Bundus rating på 62. Er han ikke bedre end Riel på 64?

* Er Pierre Kanstrup den bedste spiller i AGFs trup?

* Tobias Sana er kun vurderet som den fjerdebedste.

* Amini der har været en profil for AGF i snart et år, er rangeret til 65. Samme niveau som Bjørn Daniel Sverrison.

Hvad mener du om AGFs hold i FIFA 19? Hvem har de ramt lige i røven, og hvem burde de tage et ekstra kig på. Du kan se hele holdet lige her.

 

Anbefalet til dig