Siden serien 'Downton Abbey' rullede over skærmen for sidste gang i 2015, har fans af serien efterpsurgt mere. Deres bønner er endelig blevet hørt, og nu kan du endnu en gang opleve familien Crawleys eskapader på deres gods i det nordlige England i 1920'ernes omskiftelige verden. Og filmen er ikke meget andet end et to timer langt afsnit af den hedengangne serie. Hvilket er lige som det skal være.
Er du ny i universet kan filmens plot synes underligt udramatisk. Kongeparret inviterer sig selv på besøg hos Downton Abbey, hvilket i sig selv skaber en del postyr hos både herskaberne såvel som tyendet. Denne situation forværres yderligere da det viser sig at de royale har deres egne tjenestefolk, som vil overtage måden tingene gøres på, på Downton. Noget som ikke huer de ansatte. Er man fan af serien vil man sagtens kunne se det spændende potentiale i sådan et filmplot. Et plot, som filmen i øvrigt på flot og velskrevet vis får afviklet, sammen med en række mindre men ligeså spændende historier, som tilsammen udgør det hyggelige kludetæppe, som netop er 'Downton Abbey'.
Foruden den hyggelige men tilpas spændende historie, er det selvfølgelig også et herligt gensyn med karakterer, som vi kender og elsker. Den forvirrede men charmerende Mr. Molesley, ranke og respektable Mr. Carson eller spydige og altid morsomme enkegrevinde Crawley (Spillet af en fremragende Maggie Smith på intet mindre end 84 år). Karakterer som alle hver især gør 'Downton Abbey' til den serie, som mange kender og elsker.
'Downton Abbey' er ikke noget nyskabende, banebrydende eller på anden vis revolutionerende - og gudskelov for det. Filmen er præcis det man ønsker, hvis man er fan af serien. Et hyggeligt og glædeligt gensyn med et univers, man kender og elsker. Det er på mange måder som en filmisk hyggestund på sofaen med en god bog og en kop kaffe midt i efterårets gråvejr. Det er bare lige det lille pusterum man trænger til, og intet andet.
4 ud af 6 stjerner