The Favourite – 10-dobbelt Oscarnomineret vanvidskomik

28/1/19 14:01

Helge Rahbek

Når man tager et kig på det engelske hof og monarki i 1700-tallet, står absurditeten frem som et blødende sår. Skandaler, intriger, inkompetente regenter og skamløse spytslikkere var hverdag. Og netop nu kan alt dette opleves i den gakkede græker Yorgos Lanthimos' nyeste film ”The Favourite”.

Er man bekendt med Yorgos Lanthimos og hans tidligere film, eksempelvis ”The Lobster” eller ”The Killing Of A Sacred Deer” ved man hvordan oplevelsen bliver. En dybt absurd, vanvittigt morsom og tragikomisk omgang drama. På den front er hans nyeste ”The Favourite” ikke meget anderledes. Og dog.

Hvor tidligere produktioner har været surrealistiske eller decideret verdensfjerne i historien, er der her tale om et godt gammeldags kostumedrama om det engelske hof. Han har vel skabt hvad den menige mand ville kalde en ”normal” film. Lanthimos' ophav fornægter sig dog ikke, og humor og tragedie skinner stadig igennem, om end i en noget mere diskret grad.

Med brug af vidvinkel og en hel del close-up skud får Lanthimos sat en stor tyk streg under det forvredne moralske og magtpolitiske spil som foregår ved Dronning Annes hof. De tre hovedrolleindehavere (Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Weisz) leverer fremragende præstationer, som med deres trekantdrama bliver omdrejningspunktet for den historie som udspiller sig.

Et modbydeligt og morsomt drama

Kort fortalt handler historien om den unge Abigail (Emma Stone), som kommer til hoffet for at arbejde. Her indynder hun sig hos sin kusine, og nære ven af droningen, Sara (Rachel Weisz). Abigail ønsker intet andet end at tilbagevinde hendes status, som hendes fordrukne far har spillet bort. Hvad der herefter følger er et usmageligt, modbydeligt og helt enormt morsomt drama om hvem der kan få Dronningens ( Olivia Colman) gunst.

Alt i alt er ”The Favourite” en sortkomisk og dog tragisk fortælling om livet ved hoffet, og hvad der fulgte med et sådant liv. Både Emma Stone og Rachel Weisz leverer skønne præstationer, men især Olivia Colman, som en skrøbelig og letpåvirkelig monark, fejede benene væk under mig. Yorgos Lanthimos formår med hans nyeste film, at være tro mod sit artistiske udtryk og unikke vision, samtidig med at han leverer endnu en seværdig og yderst underholdende film. Er han et nyt bekendtskab for dig, er han absolut værd at holde øje med i fremtiden.

Filmen blev for ganske nyligt nomineret til dette års Oscaruddeling i intet mindre end 10 kategorier, og meget kan der siges om Oscarkomitéen og det politiske korridorspil, men kvalitet fornægter sig trods alt ikke. Den kreative vision og evnen til at udføre det, er svær at sammenligne med nogen andre. Yorgos Lanthimos er virkelig en ener, og beviser endnu engang hvorfor filmmediet i allerhøjeste grad lever i bedste velgående.