Jeg var solgt lige fra lyset blev dæmpet i salen og Ryan Goslings stålblå øjne blændede frem på lærredet.
En frygtingydende situation håndteret med en kølig finesse og et overskud, som er det fleste forundt, sparker filmen First Man i gang. Det samme kan siges om Ryan Gosling (Blade Runner 2049, La La Land), som har sagt ja til den monumentale opgave, det har været at portrættere en af historiens mest ikoniske amerikanere; Neil Armstrong. Ikke desto mindre løfter han opgaven, og kommer ikke bare godt fra det, han er ligefrem fremragende.
Intruktør Damien Chazelle, som er kendt for sine to Oscar-vindende hits Whiplash og La La Land, sigter, bogstaveligt talt, efter stjernerne med dette storslåede epos. Det er ikke den første filmatisering af koldkrigstidens rumkapløp. Hvor Tom Hanks-filmen Apollo 13 havde fokus på et heroisk helteportræt, viser Chazelle os hvad det er der gør ham til så blændende en instruktør. Han formår ikke bare at jonglere et enormt budget og filmhold, men lykkedes også med at skabe en rørende og dybt personlig film om manden, der tog det berømte lille skridt for mennesket, der var så stort for menneskeheden.
Foruden Gosling og Chazelle er der også en lang perlerække af rørende præstationer, som alle sammen er med til at løfte First Man op i de højere luftlag. Alle disse relationer i Neil Armstrongs liv er på en gang med til at berige og berøve hans liv for glæde. Det overfladiske heltebillede bliver ladt tilbage for et intimt og dybt rørende drama. Tabet af venner, ar fra koreakrigen og at miste en datter til sygdom, er med til at hærde Neil Armstrong. Samtidig er det de selvsamme ting, som gør ham så sårbar -og vi føler det med ham. Filmen indkapsler på så autentisk vis Armstrongs liv, at man efterlades i måbende og tårevædet beundring for, hvad den mand formåede at gøre.
Som tidligere nævnt er Damien Chazelle ikke ukendt med Oscar-ræset, og First Man er endnu en film fra hans hånd, som kan komme til at høste mange statuetter til februar. Ryan Gosling leverer en af sin karrieres bedste optrædener, og fortjener uden tvivl en Oscar for sit arbejde. Filmen er både rørende, spændende og gribende på en måde, som er de færreste episke Hollywood-film forundt. Hvorvidt den kommer til at vinde nogle priser, må tiden vise, men Armstrong har for længst vundet vore hjerter, og First Man er en blændende hyldest til ham.