Ved første øjekast minder Maria Pizzas menukort om mange af de andre, som vi de seneste uger har skimmet igennem. Der er et væld af forskellige retter. Pizzaer i forskellige afskygninger, burgers, grillretter, sandwiches, salater, pitabrød, burgers og ruller. Maria Pizza topper dog med deres desserter. Vi sprang dog over en Rittersport til 29 kroner, som vel også bedre kan betegnes som en usund snack end en dessert.
Ellers var det bemærkelsesværdigt, hvor ofte cocktailpølser var en af ingredienserne på Maria Pizzas pizzaer. Hele 15 af pizzaerne har cocktailpølser som topping, hvilket ikke faldt i anmeldernes smag, da ingen af dem er synderligt begejstrede for de bittesmå bajerske pølser.
Valget faldt derfor på en klassiker, som ligesom cocktailpølser deler vandene: En Hawaii Pizza med tomat, ost, skinke og ananas. Med planer om at dele det hele, bestilte vi derudover en gang Nachos med ost, guacamole, jalapenos og salsa og en salat med feta, oliven, løg, tomat, agurk, salat, dressing og flüte.
Punktlig levering
Den første test blev klaret uden problemer. Maden ankom til døren stort set til det lovede klokkeslæt. Både Pizza og Nachos var også stadigvæk lune, så vi satte os forventningsfulde til bordet.
En kontroversiel pizza
Den første ret, som vi gav os i kast med var Hawaii Pizzaen. Det er en pizza, som allerede på forhånd skiller vandene. Sidste år havnede den islandske præsident i en mediestorm, da han kom til at joke med, at han ville forbyde ananas som pizza-topping, og måtte senere trække i land. Til gengæld er Hawaii Pizzaen også den mest solgte pizza-variant i flere lande. Begge de to anmeldere kan dog godt se fidusen i ananas som topping, og har spist sin del af den kontroversielle pizza før.
Denne udgave var hverken den værste eller bedste, som de to anmeldere gennem tiden har sat tænderne i. For at starte med bunden, var den fin og tynd, og klarede sprødhedstesten med bravour.
Pizzaen var dækket af strimlet skinke, og det har nu engang aldrig været særlig spændende. Stort set en hvilken som helst anden form for skinke, kan gøre underværker, men det handler selvfølgelig om pris. Ovenpå skinken lå der ost, men ligesom vi tidligere har oplevet, var osten af en eller anden grund ikke jævnt fordelt, og langt det meste lå inde mod midten, hvilket er ærgerligt.
Når alt det er sagt, var smagen faktisk okay. Begge anmeldere godkendte pizzaen, uden dog at komme helt op at ringe af begejstring. Det bedste element var helt sikkert ananassen. Der blev diskuteret livligt om stykkerne var friske eller fra dåse, under alle omstændigheder smagte de dejligt, og gav det sur-søde pift til den salte pizza, som netop giver en Hawaii sin berettigelse. Der manglede dog endnu mere ananas til at bryde smagen. De bidder, hvor man fik ananas med, smagte glimrende, mens de andre var i den kedelige boldgade.
Lækker sprød salat
Efter at have guflet os gennem pizzaen, gik vi i kast med salaten, og blev positivt overraskede. Salaten var virkelig sprød: Når man stak i den med en gaffel, kunne man ligefrem høre knækket. Også de øvrige grøntsager var friske og smagte glimrende. De lovede oliven måtte vi dog spejde efter, de var ikke til stede, men da ingen af de to anmeldere er de store oliven-afficionados gjorde det os intet – men alt andet lige trækker det ikke op, at der mangler lovede ingredienser.
Det medfølgende brød smagte også glimrende.
Mislykkede nachos med forfærdelig dip
Den sidste ret vi skulle sætte tænderne i var Nachos. Hvis man da kan kalde det for en ret, det er jo snarere en udvidet snack. Opvarmede tortillachips med ost og dyppelse til. Utrolig simpelt – og derfor også utroligt vigtigt, at tingene spiler. Desværre gjorde det ikke det.
Nachosene var brankede på toppen, og osten var knashård, så man ikke kunne brække de enkelte chips fra hinanden. Det virkede som om de kun havde fået ovenvarme, for hvis man fjernede det øverste lag chips, var chipsene under mere som de burde, dog uden at være helt i øjet. Meget kan dog accepteres, hvis blot dyppelsen er lækker.
Det var den så bare ikke. Forventningsfuld stak den ene anmelder en chip ned i den grønne masse, der skulle være guacamole, men da han stak chippen i munden, blev han mere eller mindre selv grøn i ansigtet. Hvad der var i bøtten, havde tydeligvis aldrig været i nærheden af en frisk avocado, og smagte mest af alt af tex-mex-krydderi. Den anden anmelder kunne fortælle, at det angiveligt er muligt, at købe en form for pulver, som man kan blande op til en ”guacamole”. Den information chokerede den anden anmelder, som både har boet og rejst meget i Syd- og Mellemamerika, men han forsøgte at bevare optimismen, før han skulle smage på salsaen.
Salsaen var dog om muligt endnu værre. Den smagte af sød ketchup, ja næsten af en asiatisk sur-sød sauce. Hvad i alverden det var, tør vi ikke sige, men friske tomater var det i hvert fald ikke lavet af.
Selvom anmelderne var uenige om hvilken dyppelse, der var værst, var de enige om, at begge dele var stort set uspiselige, og der røg derfor ikke mange nachos ned i skrutten.
Konklusionen
For de tre retter betalte vi 200 kroner inklusive levering.
Den dyreste ret var faktisk nachosene, som kostede 70 kroner, men de var desværre helt fejlslagne. Pizzaen derimod havde en okay smag, og salaten var dejlig frisk og sprød.
Maden ankom til tiden, hvilket naturligvis trækker vurderingen op.
Alt alt ender vi ud med følgende vurdering til Maria Pizza:
Maria Pizza får tre bølger for punktlig levering, en okay pizza og en sprød salat. Og så taler vi ikke mere om de nachos.
SÅDAN GØR VI:
Vi bestiller det på menukortet, vi tror vil skabe den bedste smagsoplevelse for os selv, men altid minimum to forskellige retter.
Vi kigger på:
1. Bliver maden leveret til tiden. Nogle bestillinger bliver foretaget i dagtimerne, andre om aftenen, så derfor ser vi ikke på, hvor hurtigt det ankommer – men blot om den ankommer nogenlunde til den lovede tid.
2. Maden – naturligvis det vigtigste parameter. Er den stadig varm, når den ankommer? Smager det godt, og stemmer det overens med, hvad der er bestilt.
3. Prisen – Pris og kvalitet bør naturligvis hænge sammen. Hvis maden er i den billige ende, kan det godt betyde, at vores forventninger er mindre. Derimod forventer vi også, at man kan smage forskel, når maden er i den dyrere ende.
Stedet får mellem nul og seks bølger.
