The Predator – Rumvæsenerne kommer

13/9/18 19:45

Rikki Tholstrup Jørgensen

The Predator er ikke en katastrofe af en film. Den er bare ikke en ordentlig Predator-film. Derimod er det en mørkere udgave af en Marvel-film. Hvis man er til den slags film, vil man nok have en fest med filmen. Alt i alt en skuffende omgang, som ikke lever op til navnet, men som lige akkurat er god nok til, at man ikke hader den fuldstændig.

Tilbage i 1987 kom den originale 'Predator' med det svulmende muskelbundt, Arnold Schwarzenegger, i hovedrollen som den macho og dødbringende soldat, Dutch. Filmen er noget nær den perfekte 80'er actionfilm, og jeg så derfor meget frem til at gense Predator-universet i denne nye udgave.

I kølvandet på den originale Predator-film fra 1987, kom en toer, to spin-off film og en film som i 2010 forsøgte at give franchisen nyt liv. Denne nye film er en selvstændig fortsættelse af filmen fra 2010. Lad os med kronologien på plads dykke ned i den nye Predator-film!

The Predator er instrueret af Shane Black (Iron Man 3, The Nice Guys), som i øvrigt har en lille rolle som comic relief i den originale film fra '87. Det skulle derfor blive spændende om han kunne løfte den arv, som han selv har været med til at skabe.

Filmen starter stærkt ud og sætter en interessant historie i scene. Vi møder vores hovedperson og introduceres samtidig til de berygtede Predators. Det både føles og ser ud som en Predator-film. Selv det originale soundtrack af Alan Silvestri spiller indover billederne.

Herfra tager filmen en skarp drejning og leder os ned af en masse gedestier, som ingen er interesserede i at se. 

Vi introduceres til en række biroller, nogle mere solide end andre. Vi får sat en enkel historie op, som dog mangler al den charmen, som kunne gøre universet effektivt, hvis det vel at mærke var velskrevet. Filmen lider under en lang række visuelle og kreative valg, som slet ikke arbejder til filmens fordel. Der er specielt en type væsner, som en predator medbringer til jorden, som er decideret irriterende og meningsløse for historien. Man kunne argumentere for at disse væsner skal agere comic relief, men det ville kræve, at de rent faktisk var morsomme.

Når vi nu er ved det morsomme. Dette er nok den sjoveste Predator-film til dato. Shane Black har absolut komisk talent. Det skinner bare ikke rigtig igennem i denne film. Der er så mange vittigheder og ironiske bemærkninger, at det føles mere som en familievenlig actionfilm i samme stil som Marvels superheltefilm, end en dyster og uhyggelig monsterfilm. Bevares hvis man er til den slags, fungerer filmen sikkert udmærket. Er man derimod interesseret i en effektiv og spændende sci-fi/horror film er man nok bedst tjent med den originale fra 1987.

Filmen slutter af med en i mine øjne næsten utilgiveligt irriterende slutning, som gør alt det en Predator-film ikke skal. Jeg forlod biografen med en følelse af, at Shane Black og co. har solgt ud i forsøget på at opdatere en franchise til 2018. Så ærgerligt.