Derfor er husfacader i cedertræ blevet populært

Af: Valdemar Lind

|

28/11/2022

Lige nu læser andre også

Annoncørbetalt indhold

Det er blevet mere og mere populært at bygge huse af den smukke træsort cedertræ. Cedertræ er en rødbrun træsort, som ikke kun ser flot ud, men som også holder i længere tid end mange andre træer. Træet stammer oprindeligt fra de Nordamerikanske skove, men her i Danmark har vi adopteret den smukke træsort til at bygge nye smukke huse med en rødglødende flot facade. 

Hvad er fordelen ved cedertræ?

Overvejer du, om du skal vælge cedertræ som facadebelægning? Vi ser stadig mange huse bygget med traditionelle mursten, men træhuse er stigende i popularitet her i Danmark, og det er der god grund til. Hvis du drømmer om at  bygge et nyt hus i træ, så er cedertræ et fantastisk godt valg af flere grunde.  

For det første er belægningen utrolig holdbar, og den holder også på sin flotte rødbrune farve. Derudover indeholder cedertræ særlige giftstoffer, som gør at råd og svampe ikke kan vokse på træet. Disse giftstoffer er dog ikke farlige for mennesker. Træet er også enormt stærkt og kan holde til Danmarks kraftige vind og vejr. Samtidig er materialet utrolig let, så det er tilmed nemt at bygge med.  

Træhuse kræver vedligeholdelse

Der er naturligvis enkelte ulemper ved at bygge træhuse frem for murstenshuse. Træhuse behøver en del mere vedligeholdelse for, at træet skal holde sig flot og sundt. Cedertræ afviser svamp, råd og mug, men har stadig brug for behandling for at kunne holde sin flotte rødbrune glans.

Cedertræ har det især svært ved kulden om vinteren, og kan godt tage skade af frost. Derfor er det nødvendigt at tjekke facaden for skader om vinteren, og eventuelt give cedertræet en omgang behandling, som beskytter mod kulden. 

Cedertræ er dyrt - men det er det hele værd!

Cedertræ koster en del mere end mange andre træsorter. Du kan godt regne med at betale 500kr pr. kvadratmeter af cedertræ på din facade. Dog er cedertræet hver en krone værd. Det kan sagtens betale sig, at investere i cedertræ frem for en anden træsort. Cedertræet er som sagt langt mere holdbart end andre træsorter, så du har glæde af den flotte facade i længere tid. 

Derudover er cedertræ billigere i vedligeholdelse, da du for eksempel ikke skal behandle facaden mod svamp, alger og råd, hvilket godt kan være et tilbagevendende problem med mange andre træsorter. Du slipper altså for at skulle bakse med en masse træbehandling, hvilket også i længden koster mange penge. 

Anbefalet til dig