Annoncørbetalt indhold
Man kunne ønske sig, at alle kunne få adgang til et forløb, som dem der deltager i Luksusfælden modtager, men det er desværre ikke muligt. Med få gode råd kan man dog komme langt, og hvis man tænker sig om og arbejder hårdt på det, er det faktisk muligt at komme ovenpå igen.
Overvej muligheden for et samlelån
Hvis man har mange små lån, kan man blive gældfri hurtigt med et samlelån. Helt gældfri er man dog ikke, da der her er tale om, at man samler sine mange små lån til ét større, så man har altså stadig gæld. Det der kan være fordelen ved et samlelån er, at man så kun har ét lån at forholde sig til og altså ikke skal holde styr på at få betalt en masse små lån tilbage.
En anden fordel ved samlelån er, at her er renten ofte lavere og løbetiden længere end på de små lån, og det kan være en fordel for låntager. Inden man beslutter sig for at tage et samlelån, eller et hvilket som helst andet lån, bør man undersøge hvilke vilkår der gælder, så man ved, hvad man går ind til.
Betal de dyre lån ud først
Hvis du gerne vil ud af din gæld og få afviklet dine lån, kan det i nogle tilfælde betale sig at fokusere på at betale de dyreste lån ud først. De dyreste lån er dem med den højeste rente og den højeste ÅOP. Du skal naturligvis stadig betale af på de andre lån, men hvis du har mulighed for det, kan det altså være smart at få betalt de dyreste ud først.
Skær ned og skær væk
For at komme hurtigere af med sin gæld, kan det være værd at se på sit forbrug og overveje, om man kan spare nogle penge ved at skære ned på unødvendige ting. Det kan være sodavand, cigaretter, betting og dyre frisørbesøg, eller man kan overveje at skille sig af med sin bil. På den måde kan man frigive flere penge til at betale af på sine lån og i sidste ende blive gældfri.
Der kan også være penge at hente ved at se på de faste udgifter og på om noget kan gøres billigere eller måske helt udelades. Giv dine forsikringer et tjek og undersøg, om du kan få det samme til en lavere pris et andet sted, og overvej om du kan opsige streamingabonnementer eller andet, således at du kun bruger penge på det allermest nødvendige.