Dette indhold er sponsoreret
Der er mange gode argumenter for hvorfor du bør fokusere på at få indrettet din spisestue. Det er nemlig et af de vigtigste rum i huset, fordi det er her venner og familie samles for at tilbringe tid sammen omkring spisebordet. Her samles man til fest, fødselsdag, højtider og til aftensmad på helt almindelige hverdagsaftener. Derfor skal dette område kunne rumme enhver begivenhed, og ikke mindst være praktisk. Men spisestuen kan blive meget mere end blot det! Ved at indrette din spisestue, kan du sætte dit eget personlige præg på rummet og skabe et helt nyt look. Følg med her og få tips til hvordan du finder dit spisestue-look.
Find det perfekte spisebord
Det allervigtigste møbel i spisestuen er med god grund spisebordet. Det er her man samles for at spise, snakke og skåle ved vigtige anledninger. Store spiseborde kan rumme hele familien, gæster, venner og flere endnu, og er derfor helt essentielt hvis man er meget social. Der findes naturligvis også mindre spiseborde, hvis man ønsker en mere intim atmosfære i rummet. Det er dog utrolig vigtigt, at du gør op med dig selv hvor meget plads du føler der er at tage af, og hvor indbydende du ønsker det skal se ud. Et rundt spisebord kan eksempelvis udstråle gæstfrihed og sammenhold, hvor et rektangel formet bord kan virke mere formelt og stilrent.
Sæt stemningen med den rette belysning
Lys og mørke kan skabe forskellige stemninger til et rum. En stor lampe over spisebordet med dæmpet belysning skaber en intim og hyggelig atmosfære, hvor der er plads til dybe samtaler og skøn mad. Er der ofte fest og farver i hjemmet, kan flere lamper være med til at byde gæsterne ud i rummet, så de ikke sidder limet fast til spisebordet. Dette kan være en fordel hvis stuen er stor og rummer flere siddepladser i form af en sofa eller lænestole. Med flere lamper kan man også regulere belysningen i spisestuen, så der altid er mulighed for at skabe en anden stemning!
De små detaljer
Man kan hurtigt komme til at glemme dekoration og nips ting når man indretter en spisestue. Kunst på væggene er en effektiv måde at tilføje et bestemt look til din spisestue, og så er det også nemt at skifte ud, når det trænger. Planter og blomster kan også være med til at give liv til spisestuen, så længe man husker at vande dem! Det kan også være en idé at placere et gulvtæppe under spisebordet, for at skabe en hyggelig og hjemmelig atmosfære i rummet. Uanset hvilke små detaljer du vælger, kan man næsten altid skifte dem ud, når det er tid til en makeover.