Dog kan det være svært i en stresset hverdag at sætte tid af til hinanden, men det skal kunne lade sig gøre. Det kan være alt fra en parmiddag en aften, hygge i soveværelset med en dildo eller andet sexlegetøj eller måske en forlænget weekend væk fra hverdagen. Her følger nogle råd til at holde liv i det intime parforhold.
Sæt tid af til jer selv
I husker måske starten af jeres parforhold, hvor der ikke var tid til andet end at have øjne for hinanden. Nu er der gået hverdag i den, hvor børnene skal have smurt madpakker, svigerfamilien skal besøges, og græsset skal slås. Når man endelig har en friaften, så falder man sammen og nærmest hensygner sammen på sofaen foran TV'et. Man skal derimod afsætte tid til hinanden, også selvom det skal planlægges. Planlægning kan lyde usexet, men ved at planlægge intimiteten, så ved I begge, at I glæder jer og har overskuddet til samværet den aften eller weekend. Ungerne skal måske sendes over til vennerne eller lignende, og selvom de måske godt ved, hvad I skal lave sammen, så lærer unge mennesker fra en tidlig alder, at sex er sundt.
Dyrk det, I har sammen
Denne overskrift skal ikke forstås som, at I skal finde en hobby, som I desperat tager til sammen for at finde en fælles ting, der kan pifte jeres parforhold op. Det handler derimod om, at I finder tilbage til det, der fandt jer sammen. Dyrk minderne ved at besøge de restauranter og oplevelser, som I havde sammen i starten. Dette kan være med til at minde jer om, hvorfor I fandt sammen i sin tid. På den måde kan I også snakke om, hvor I er på vej hen sammen, så I følges ad i livet.
Læg planer for fremtiden
I forlængelse af dette skal man også tale sammen om, hvorvidt man er på rette spor i parforholdet. Det kan man snildt bruge tiden til at snakke om, når man har fundet tid til intimitet. Der er for mange par, der falder fra hinanden, fordi de glemmer at tale sammen om, hvorvidt de bevæger sig i samme retning. Ved at få tid til hinanden og mærke, at I elsker hinanden, finder I både gnisten sammen, og I afklarer med hinanden, hvor livet skal føre jer hen.