35% af bilister bryder loven – fordi de ikke har dette i bilen

Af: Alberte B. C.

|

27/05/2025

Biler
Foto: Natalya Ugryumova/Shutterstock
Foto: Natalya Ugryumova/Shutterstock
Det handler om noget helt basalt.

Lige nu læser andre også

Alt for mange unge tager chancer, når de sætter sig ind i en bil.

En ny undersøgelse viser, at hver tredje mellem 17 og 24 år har kørt i en bil, hvor der ikke var seler nok til alle. Det er ikke bare dumdristigt – det kan være fatalt.

Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden har fået nok.

De vil rykke direkte ind i klasselokalerne og konfrontere eleverne med de brutale konsekvenser.

Igennem kampagnen "Sikker Trafik LIVE" møder tusindvis af unge mennesker personer, som enten er blevet alvorligt skadet i trafikken eller har mistet en nær.

Det gør indtryk.

Evalueringer viser, at syv ud af ti unge bagefter selv beder andre tage selen på.

Det kan mærkes, siger GF Fonden, som har valgt at støtte projektet i år.

"De unge er fremtiden, og hvis de får nogle gode vaner, fra de begynder at færdes i trafikken, så tager de dem forhåbentlig med sig resten i livet," siger Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, i en pressemeddelelse.

Tallene bag kampagnen taler deres tydelige sprog: Mens 95 procent af alle bilister i Danmark altid eller næsten altid bruger sele, gælder det kun 90 procent af de yngste bilister.

Dertil svarer 35 procent af de 17-24-årige, at de inden for det seneste år har siddet i en bil med for få seler.

Særligt i Region Hovedstaden og Nordjylland er problemet udbredt.

Flere unge i de områder fortæller, at de ofte har været i bilen uden sele – og nogle endda flere gange.

Anbefalet til dig