En omfattende test fra det svenske bilmagasin 'Vi Bilägare' afslører en uventet sandhed.
Det viser sig nemlig, at det ikke nødvendigvis er billigere at køre i en budgetvenlig elbil end en luksuriøs bil med forbrændingsmotor.
Sådan skriver mediet IS.
I løbet af 2024 testede 'Vi Bilägare' fem forskellige bilmodeller over i alt 170.000 kilometer. Blandt testbilerne var den prisvenlige elbil MG4 og den dyrere Mercedes-Benz E200.
Overraskede nok endte de de samlede driftsomkostninger per kilometer på stort set samme niveau.
Forklaringen på det overraskende resultat ligger i bilernes gensalgsværdi. MG4’ens værdi faldt drastisk under testen.
Ifølge 'Vi Bilägare' kostede MG’en - inklusiv værditab - knap 14.000 euro (cirka 105.000 danske kroner, red.) i løbet af året, hvilket svarer til næsten halvdelen af bilens nypris.
Da den populære Mercedes-model kun faldt med 19 procent, endte de to modeller med at koste cirka det samme.
En klar vinder på komfort
Hvis man ser bort fra det økonomiske aspekt, er der stor forskel på de to biler.
Mercedes E200 fik stor ros for sin komfort og kørekvalitet, mens MG4’en modtog skarp kritik fra testholdet.
Kørerne kunne ikke finde en eneste grund til, at de skulle vælge elbilen frem for den klassiske luksusbil, da det kom til køreegenskaber og brugervenlighed.
Så inden du køber en billig elbil hos din lokale forhandler, bør du tjekke op på, hvor meget den kan sælges for om et år eller to. En billig elbil kan nemlig hurtigt blive et dyrt bekendtskab.