Efter flere år og milliardtab: Kendt bilmærke lukker

Af: Alberte B. C.

|

11/12/2024

Biler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette bilprojekt skulle være fremtiden – nu er den fortid

Lige nu læser andre også

General Motors' drøm om en fremtid med robottaxaer er blevet skrinlagt.

Efter investeringer svarende til 76 milliarder kroner har bilproducenten valgt at lukke mærket Cruise, der skulle revolutionere transport med fuldt selvkørende biler.

Cruise blev lanceret som GM’s ambitiøse satsning inden for selvkørende teknologi.

Men efter flere skandaler og manglende økonomisk bæredygtighed har koncernen trukket stikket.

GM’s administrerende direktør, Mary Barra, udtaler til Reuters ifølge Boosted:

"Mængden af ​​penge til at implementere en robottaxivirksomhed og derefter opretholde den forretning og vækste den, det er en masse kapital. En robottaxivirksomhed er ikke General Motors kerneforretning."

Nyt fokus på private biler

I stedet for at konkurrere med tjenester som Teslas Cybercab skifter GM kurs.

Fremover vil virksomheden fokusere på at integrere selvkørende teknologi i privatejede køretøjer.

Ifølge Barra er der et større markedspotentiale her, da mange bilister stadig foretrækker at eje deres egne køretøjer:

"Vi ved, at folk overalt elsker at køre i deres egne køretøjer, men ikke i alle situationer. Muligheden for at levere disse fordele til vores kunder, som de vil bruge hver dag, er meget spændende for os, og det er vores kerneforretning."

Selvom Cruise lukkes, ser GM ikke de 76 milliarder kroner som spildt.

Store dele af den udviklede teknologi forventes at finde vej ind i fremtidige projekter.

Mens Tesla og andre aktører fortsætter med at satse stort på robotaxier og fuldt selvkørende løsninger, vælger GM en mere forsigtig tilgang.

Deres beslutning understreger de udfordringer, der stadig findes i kommercialiseringen af selvkørende teknologi.

Anbefalet til dig