Efter urovækkende klager fra kunder: Nu undersøges Tesla af myndighederne

Biler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det hele så ud til at køre som smurt for Tesla, men en række urovækkende klager fra kunder har lavet om på dette.

Lige nu læser andre også

På det seneste har Tesla kunnet løfte sløret for flere positive nyheder. Blandt andet har de for nylig afsløret, at de har øget omsætningen i andet kvartal med 47 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Ligeledes har bilmærket, der er ejet af rigmanden Elon Musk, også afsløret planer om at etablere en stor fabrik i Tyskland. Angiveligt vil det blive den største af sin slags i hele Europa.

Men nu må Tesla tage de søde med det sure, for de amerikanske myndigheder har besluttet at tage et nærmere kig på Tesla.

Ifølge Forbes vil de tage et nærmere kig på 2023-udgaver af Tesla Model 3 og Tesla Model Y. Det skyldes, at de har fået flere klager fra kunder, der helt har mistet herredømmet over deres bil.

Klagerne er havnet hos The National Highway Traffic Safety, der tager sig af sikkerheden på de amerikanske veje. De har modtaget i alt 12 klager fra Tesla-ejere.

Fælles for disse klager er, at Tesla-ejerne har klaget over, at de har oplevet udfordringer med styresystemet. Ikke nok med det, så har fem af dem angivet, at de helt mistede herredømmet over deres Tesla.

For en af de fem Tesla-ejere, fik det store konsekvenser, da bilen torpederede et træ.

Det er disse klager, der har gjort, at de amerikanske myndigheder nu vil undersøge bilerne nærmere. Det vil de gøre med henblik på at fastslå, om der kan være tale om en konkret 'sikkerhedsrisiko'.

Med afsæt i dette vil der af National Highway Traffic Safety også blive iværksat en teknisk undersøgelse. Resultatet af dette kan blive, at Tesla kan blive tvunget til at tilbagekalde de omfattede biler.

Det er ikke første gang, at Tesla er blevet anklaget for sådanne fejl. Flere gange har den amerikanske producent være nødt til at tilbagekalde biler, fordi brugere har oplevet fejl med styresystemet.

Anbefalet til dig