Hvis du længe har gået med tankerne om at skifte din fossilbil ud med en elbil, så er nu måske et rigtig godt tidspunkt.
Priserne på elbiler har nemlig længe været dalende, og nu er der kommet et tilbud på en seriøst luksusbasker af en elbil, som næsten er for godt at sige nej til.
Bilen der er tale om er Voyah Free Platinum.
Voyah kom til Danmark sidste år, og det er et de mest luksuriøse bilmærker, der er kommet til Danmark fra Kina af.
Sidste år trådte både Xpeng, Voyah og Hongqi ind på det danske marked, men det er særligt førstnævnte, der har formået at skille sig ud, og få solgt sig ind hos danskerne.
Nu vil Voyah forsøge at gøre dem kunsten efter, og derfor har de sænket prisen med intet mindre end 200.000 kroner på deres første model i Danmark.
399.990 kroner
På Yoyahs danske hjemmeside praler de med, at Voyah Free Platinum der før kostede 599.990 kroner, nu kun koster 399.990 kroner. Dermed en prisnedsættelse på 200.000 kroner.
Bilen har en rækkevidde ifølge dem på 500 kilometer, den kan bryst sig af intet mindre end 489 hestekræfter og så kører den fra 0 til 100 på 4.4 sekunder.
Det er altså en kraftfuld maskine, og da det er en stor SUV, er der plads til hele familien.
De er ikke sparet på udstyret i Voyahs luksusbil.
Om den netop nedsatte bil skriver Voyah blandt andet:
"Alle i kabinen sidder i velpolstrede sæder, og har rigeligt med både benplads og hovedrum. Som standard har Free desuden vegansk læderkabine og overflader beklædt med bløde materialer. Komfort og kvalitet hænger sammen. Materialerne er i højeste kvalitet, og VOYAH Free er bygget med de mindste tolerancer, således at knirkelyde og anden støj udebliver fra køreoplevelsen."
"Panoramaglastaget sørger for, at kabinen altid er lys og indbydende. Vil du holde sollys og UV-stråler ude, trykker du blot på knappen “frosting”, hvorefter glastagets gennemsigtighed forsvinder. Panoramaglastag med frosting-effekt er standard på VOYAH Free."
"I Danmark har vi en internationalt berømt virksomhed, der er eksperter high-end lyd; DYNAUDIO. Virksomheden, som blev grundlagt i 1977 og har hovedsæde i Skanderborg, har specialdesignet højttalersystemet til VOYAH Free. Så bliver den lydisolerede kabine for stille, kan du bryde stilheden med fantastisk lyd fra DYNAUDIO-anlægget, der i øvrigt er standard på alle Free-modeller."
"Det intelligente 4-hjulstræk giver dig ekstra tryghed på turen. Med 489 hestekræfter er der altid masser af kraft til rådighed, og det permanente 4-hjulstræk er din sikkerhed for at den kontrolleres, og kommer sikkert ned i underlaget – uanset om det regner eller sner."
"VOYAH Free er en trækhest og i modsætning til de fleste andre elbiler, trækker den med lethed campingvognen på ferieturen eller traileren til genbrugspladsen. Det giver dig friheden til at gøre, hvad du har lyst til."