At parkere 'korrekt' kan virke ret simpelt, men alligevel hænder det, at bilister laver små fejl, som ender med at koste dem dyrt.
For at sikre, at man ikke ender med en p-afgift, skal man nemlig være opmærksom på flere ting - og en af de helt store misforståelser omhandler p-skiven.
Sådan skriver mediet Teknikens Varld.
Skal du have en ny og godkendt p-skive?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Udbredt misforståelse
Når man ankommer til en p-plads, skal man selvfølgelig sørge for at indstille p-skiven, så den passer den ankomsttidspunktet.
Mange er af den opfattelse, at man gerne må sætte p-skiven 15 minutter frem, men det er faktisk ikke helt sådan, reglen lyder.
FDM skriver nemlig, at man må sætte p-skiven frem til nærmeste kvarter. Hvis du ankommer 11.05, må du altså sætte p-skiven til 11.15. Samme tidspunkt er gældende, hvis du ankommer til p-pladsen 11.14.
Må man rykke p-skiven uden at rykke bilen?
Selvom det kan være fristende at 'forny' parkeringstiden ved at justere p-skiven uden at flytte bilen, så risikerer man en afgift ved at gøre det.
Ifølge Samvirke er den først indstilling af p-skiven bindende, indtil bilen igen rykkes:
"Reglerne siger, at du ikke må flytte på p-skiven uden at flytte på bilen. Du må altså ikke ændre parkeringstiden under parkeringen," skriver de.
Selvom det måske kan være svært for p-vagter at lure og påvise, hvornår du har rykket på p-skiven, er det værd at vide, at du løber en risiko ved at gøre det.
I artiklen herunder kastes der lys over endnu en ukendt p-skive-regel, som har kostet flere bilister en afgift.