Her er en vigtig besked til alle, der stadig kører på vinterdæk

Af: Alberte B. C.

|

27/02/2025

Biler
Foto: lucky_pics/Shutterstock
Her er advarslen, du ikke må ignorere

Lige nu læser andre også

Når foråret nærmer sig, er det ikke kun vinterjakken, der skal pakkes væk.

Også bilen skal klædes om - fra vinterdæk til sommerdæk.

Men en ny undersøgelse fra GF Forsikring viser, at hele 43,3 procent af danske bilister forsømmer det vigtige dækskift.

Og det kan være farligt.

Dette fremgår i en pressemeddelelse.

For mange er det en simpel tommelfingerregel: Under syv grader er det vinterdæk, og når temperaturen stiger, er det tid til sommerdæk.

Men virkeligheden er en anden.

Ifølge GF Forsikrings undersøgelse indrømmer næsten halvdelen af bilisterne, at de har kørt rundt med den forkerte dæktype - og det kan gå ud over både sikkerheden og pengepungen.

Dækvalg kan redde liv

“...Sommer- og vinterdæk har gode egenskaber i hver deres sæson, og de er begge lige vigtige... Det er nemlig ganske enkelt farligt at køre med den forkerte dæktype,” siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.

Faktisk viser en årlig dækoptælling, at hele 316.000 biler kører med sommerdæk i vintermånederne.

Det kan have alvorlige konsekvenser, da sommerdæk bliver hårde i kulden og forlænger bremselængden betydeligt på glatte veje.

Sådan husker du dækskiftet

En travl hverdag er ofte årsagen til, at dækskiftet bliver glemt.

Martin Rundager anbefaler derfor, at man laver en fast aftale med mekanikeren, så dækskiftet ikke afhænger af vejrudsigten eller hukommelsen.

GF Forsikring peger desuden på, at helårsdæk kan være en løsning for nogle bilister, men det er vigtigt at få vejledning fra en ekspert for at finde den bedste løsning til ens kørselsmønster og behov.

Så næste gang forårssolen titter frem, så husk ikke kun at finde solbrillerne frem - giv også din bil det rette fodtøj.

Anbefalet til dig