Engang sad dieselbilerne tungt på tronen.
Over halvdelen af de nye biler, der rullede ud på vejene, kørte på diesel, men sådan forholder det sig ikke ligefrem længere.
Ifølge de nyeste tal fra European Automobile Manufacturers' Association (ACEA) dækker dieselbiler nu kun 9,7 procent af trafikken.
For bare et år siden var tallet over 13 procent, så nedturen er ikke bare tydelig - den er nærmest akrobatisk.
Sådan skriver mediet Vezess.
Men før vi sender dieselmotoren på pension med flag og faner - så lad os lige stoppe op engang.
Der er faktisk stadig mange, der gerne vil have dieselbiler så længe de ikke er helt nye. Folk går typisk efter de modeller, der stadig er dækket af garanti.
De dårligste dieselbiler
Det er tilmed værd at kaste lys over, at diesel er den mest upålidelige motorteknologi.
Hele 31 procent af dieselbilejerne har oplevet fejl, hvilket får plug-in hybrider (17 procent fejlrate, red.), fuldhybrider (18 procent, red.) og selv benzinbiler (20 procent, red) til at fremstå fornemt.
Så hvis du overvejer at købe en dieselbil, bør du sætte lidt ekstra af til uforudsete reparationer.
Dog er der nogle modeller, der er værre end andre.
Der er endda lavet en liste over de 10 mest upålidelige dieselbiler, som du med fordel kan tage et kig på, inden du investerer i et nyt køretøj.
I den forbindelse skal det fremhæves, at kun tre modeller fik en 'tilfredshedsscore' på under 80 procent.
Herunder finder du listen over de modeller, der har skuffet deres ejere mest målt på pålidelighed:
10. Ford Focus diesel (2018- ) – 89,7 procent
9. Mazda CX-5 diesel (2017- ) – 88,5 procent
8. Volkswagen Tiguan diesel (2016-2024) – 88,1 procent
7. Skoda Karoq diesel (2017- ) – 87,6 procent
6. Land Rover Discovery diesel (2017- ) – 85,7 procent
5. Audi Q5 diesel (2018- ) – 85,6 procent
4. Ford Kuga diesel (2013-2020) – 83,8 procent
3. BMW 5-serie diesel (2017-2023) – 79,8 procent
2. Volkswagen Golf diesel (2020- ) – 70,4 procent
1. Kia Sportage diesel (2016-2021) – 66,2 procent