"Hvis denne bil ikke vækker interesse for stationcars, vil ingen gøre det"

Af: Lucas Andreas

|

05/12/2024

Biler
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Den nyeste udgave af den evigt populære model får igen flotte ord med på vejen.

Lige nu læser andre også

SUV’er er blevet det nye sort på bilmarkedet.

De sælger som varmt brød foran bageren søndag morgen, og kan findes i alverdens størrelser.

Det betyder dog ikke, at bilmærkerne har opgivet den tidligere markedsleder, stationcarens.

Audi forsøger nu at genoplive interessen for denne biltype med lanceringen af den elektriske A6 e-tron. Med avanceret teknologi, imponerende rækkevidde og et moderne design håber Audi at tiltrække købere, der prioriterer elegance og performance over højden i en bil.

Det norske bilmagasin Motor har prøvekørt modellen, og de giver den tyske direktørvogn flotte ord med på vejen.

Overskriften på anmeldelsen taler sit klare sprog: ""Hvis denne bil ikke vækker interesse for stationcars, vil ingen gøre det"

Den nye A6 e-tron fås i både Sportback og Avant-udgaver, hvor Avant forventes at blive mest populær i Europa.

Bilen byder på en rækkevidde på op til 713 kilometer i de bedste versioner og kan oplades hurtigt med en effekt på 270 kW.

Anmelderen kalder designet for stilfuldt samtidig med, at det er Audis mest aerodynamiske bil nogensinde.

Indvendigt er A6 designet med fokus på teknologi og materialevalg, men ikke uden kritik. En stor skærm, der dækker det meste af instrumentbrættet, blev vurderet som "lidt akavet placeret".

Samtidig er den midterkonsol, der er udført i hård plast og klaverlak, blevet kritiseret for at være for simpel i forhold til bilens premium image.

Her er prisen

Med en startpris på 589.990 kroner for den billigste A6 Avant e-tron er bilen målrettet mod et publikum med råd til luksus.

Til trods for prisen kan købere forvente en velbalanceret køreoplevelse med både komfort og sport i fokus. De høje præstationer understreges af, at S6-udgaven kan accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 3,9 sekunder.

A6 e-tron positionerer sig ifølge anmeldelsen som et alternativ til konkurrenter som BMW i5 Touring og Porsche Taycan Sport Turismo.

Anbefalet til dig