Lennart sendte sin bil til skrot: Så tager sagen en uventet drejning

Af: Lucas Andreas

|

30/09/2024

Biler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
5 måneder senere fik Lennart sig en stor overraskelse.

Lige nu læser andre også

Efter 16 års tro tjeneste var det en ærgerlig erkendelse, Lennart måtte lave, da han kom ud fra en butik til en bil, der ikke ville starte.

Bilen var brudt sammen, og det var ikke pengene værd at reparere den.

Automatgearet i bilen havde gennem en længere periode kæmpet hårdt for at klare turene, og den vil sågar ikke skifte til de to højeste gear.

Lennart, som kommer fra Sverige, besluttede derfor ikke at investere flere penge i bilen, og den blev derfor sendt til en lokal autoophugger med forventning om, at den skulle skrottes.

Til stor overraskelse dukkede bilen dog op fem måneder senere i trafikken, hvilket fik Lennart til at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var lovligt at sælge en bil, der skulle være ophugget.

Derfor sendte Lennart en besked til mediet Vibilagares spørgekasse, hvor han spørger, om det overhovedet er lovligt at sælge en bil, der skulle skrottes.

Over for mediet forklarede Autoophugningsfirmaet dog, at de havde købt bilen, og altså ikke modtaget den til skrotning.

De fremviste til mediet en købskvittering på 1.500 svenske kroner som bevis for, at de havde overtaget ejerskabet.

Firmaet, der også fungerer som autoværksted, vurderede, at bilen kunne repareres og fås på vejene igen, hvilket de gjorde uden at informere den tidligere ejer.

Den svenske landsforening Bildemonterarnas har kommenteret sagen og peger på, at der sandsynligvis er sket en kommunikationsfejl, men intet ulovligt.

I Sverige fungerer det således, at når en bil skal skrottes, skal man som ejer sørge for at aflevere bilen til et autoriseret autoophugningsfirma, som derefter udsteder en kvittering.

Kvitteringen fungerer som bevis for, at bilen er korrekt afmeldt og vil blive skrottet. Efterfølgende skal kvitteringen sendes til det svenske transportstyrelse, så bilen kan blive permanent afregistreret.

Dette skete ikke i Lennarts tilfælde, hvilket har ført til den uventede opdagelse af hans gamle bil på vejene.

Anbefalet til dig