Det er vidst de færreste, der ikke lige drejer hovedet, når de ser en fed bil komme kørende forbi.
Ferrari og Lamborghini er blot nogle af de mærker, der har lykkedes med at lave superbiler, der får bilentusiaster til at tabe kæben.
Superbiler er dog ikke hvermandseje, for de kan opnå svimlende værdier, især hvis de er sjældne og har få kilometer på tælleren.
En af de biler, der har trukket sig meget opmærksomhed, er en Lamborghini Diablo, der i hele 10 år fik lov at stå gemt væk i en svensk bilentusiasts garage.
I det nordlige Sverige gemte den pensionerede Loffe Nilsson i 10 år en Lamborghini Diablo i sin garage i Gällivare, en bil, der skulle vise sig at være langt mere værd end han oprindeligt betalte.
Efter mange overvejelser, og et for lavt bud fra den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic, blev den til sidst solgt til en prominent køber i USA for omtrent 7 millioner kroner.
Lamborghini Diablo’en, som Loffe købte i 1998, var ikke en almindelig model, men derimod en prototype designet af de berømte designere Marcello Gandini og Horacio Pagani.
Bilen blev brugt til udviklingsformål, hvilket gør den særligt eftertragtet i dag. Oprindeligt blev bilen købt med en byttehandel, hvor Loffe byttede sin Ferrari Testarossa samt et beløb på 250.000 kroner.
På det tidspunkt var bilmarkedet ikke præget af de store summer, men i dag, hvor superbiler i højere grad ses som investeringsobjekter, er markedet eksploderet.
Køberen har givet bilen en helt anderledes tilværelse
Køberen, hvis far havde været med til at bygge bilen, vidste alt om dens detaljer og sendte efter en lang ventetid en delegation for at gennemgå bilen minutiøst, tage tusindvis af billeder og filme til en dokumentar.
Aftalen gik igennem, og Loffe modtog et tilbud på en million dollars, som han hurtigt accepterede.
Nu er bilen en del af jetset-livet i Florida, hvor den nye ejer ofte låner den ud til arrangementer og udstillinger. Loffe får jævnligt billeder fra dens rejser og har set billeder af kendte personer som Donald Trump sidde bag rattet på den bil, han i 10 år gemte væk i sin garage.