I mange nye biler er der så mange knapper, at det kan være svært at holde styr på, hvad de alle sammen gør, og præcis hvordan du får mest mulig gavn af hver enkelt.
Faktisk viser det sig, at der er én knap i nogle nye biler, der kan hjælpe med at forhindre alvorlige skader - men de fleste førere havde ingen anelse om, at den overhovedet eksisterede.
Det skriver Mirror.
Ifølge en kvinde på TikTok kan din bil have en knap, der sikrer, at du og dine passagerer aldrig får fingrene eller andre genstande i klemme i vinduerne, når de lukker, takket være en sensor, der stopper vinduet fra at lukke, hvis den opdager en genstand, der blokerer dens vej.
Den erfarne bilekspert, der deler råd på TikTok under brugernavnet @chequanxiaoqiao, forklarer, at alt hvad du skal gøre for at aktivere funktionen er at holde vindues-knappen oppe i fem sekunder, hvilket skulle sætte gang i "anti-klemme" funktionen.
"Træk vindues-knappen op i fem sekunder, og anti-klemme-funktionen er indstillet med succes. Løft og sænk glasset med et enkelt tryk. Når vinduet opdager en forhindring, vil det automatisk rulle ned og forhindre, at fingrene klemmes."
Funktionen er designet til at forhindre, at førere får deres fingre i klemme i vinduerne, især da mange nye biler har ét-tryks vinduer, hvor føreren kun behøver at trykke på luk-knappen én gang i stedet for at holde den nede, indtil vinduet er fuldt lukket.
Denne funktion er dog kun er tilgængelig i nyere biler og kan variere fra model til model. Med det in mente bør du læse ejerhåndbogen, der fulgte med din bil, for at sikre dig, at du aktiverer funktionen korrekt.
Og anti-klemme funktionen er ikke den eneste bilfunktion, som TikTok-brugeren deler i sin video. Hun hævder også, at nogle nye biler har en funktion, der automatisk justerer dine sidespejle, når du er i bakgear, hvilket gør det lettere at parkere din bil.