Begrænsningen af tophastigheden til det præcise tal på 250 km/t begyndte for årtier siden i Tyskland. Landets omfattende motorvejsnet, hvor der på visse strækninger ikke er nogen lovpligtig hastighedsgrænse, resulterede i, at mange bilister ønskede at nå deres bils maksimale hastighed.
Desværre førte dette også til ulykker, da biler dengang ikke altid var optimalt tilpasset til så høje hastigheder, skriver det hollandske medie AD.
I 1980'erne og 1990'erne, hvor især sportslige sedaner begyndte at få kraftige motorer, indgik Audi, BMW og Mercedes-Benz en aftale om at begrænse deres mest populære modeller til en tophastighed på 250 km/t.
Denne 'aftale' var forståelig, men hvorfor fulgte andre bilproducenter dette eksempel, og hvorfor er denne hastighedsgrænse ikke hævet, nu hvor biler er blevet hurtigere og stærkere?
Dækkene som afgørende faktor
Den egentlige årsag til denne hastighedsbegrænsning ligger i dækkene. Almindelige dæk er ganske enkelt ikke designet til at kunne klare det enorme tryk, der opstår ved hastigheder over 250 km/t.
Dæk med højere hastighedstolerance er derfor væsentligt dyrere, fordi udviklingsprocessen for disse produkter er langt mere arbejdskrævende, skriver mediet Carbuzz.
Bilproducenterne ønskede ikke, at priserne på deres sportsmodeller skulle stige for meget. Derfor blev de enige med deres konkurrenter om at begrænse bilernes hastighed elektronisk til 250 km/t.
På denne måde undgik de at skulle montere dyrere dæk og skræmte dermed ikke potentielle kunder væk, som heller ikke ønskede at bruge mange penge på dyre dæk. Desuden er det de færreste kunder, der faktisk har behov for at køre hurtigere end 250 km/t.
Frygt for hastighedsbegrænsninger på Autobahn
Ved at begrænse tophastigheden kunne producenterne konkurrere på andre parametre som accelerationstider og omgangstider på Nordschleife. Samtidig frygtede de tyske bilproducenter, at en stadig større gruppe aktivister ville kæmpe for at indføre hastighedsbegrænsninger på Autobahn.
Produktionen af stadig hurtigere biler fra Tysklands 'store tre' kunne have forværret denne debat. Ved at begrænse hastigheden håbede de at mindske frygten for, at motorvejene blev farligere.
Biler, der kan køre hurtigere end 250 km/t
Der findes dog biler uden denne begrænsning. Specialiserede sports- og superbiler, der lægger vægt på ydeevne, har ofte ingen hastighedsbegrænsning, men kræver til gengæld også brug af dyrere dæk.
Biler fra mærker som Ferrari, Bugatti, Porsche og Lamborghini koster millioner, og køberne af disse biler har sjældent problemer med at betale mellem 5.000 og 35.000 euro for nye dæk.
Selv Tysklands store producenter udgiver lejlighedsvis modeller, der bryder grænsen på 250 km/t. BMW tilbyder en M-pakke, der fjerner hastighedsbegrænseren, Audi har RS-modeller, og Mercedes-AMG tilbyder også særlige versioner.
Ofte er disse biler udstyret med aerodynamiske forbedringer for at sikre stabilitet ved højere hastigheder. Andre mærker som Corvette, Nissan og Jaguar har også modeller, der kan køre hurtigere, men disse biler koster som regel også rigtig mange penge.
