Mærket har to modeller i top fem.
Lige nu læser andre
Antallet af nyregistrerede personbiler i august var stabilt.
I løbet af måneden blev der registreret 13.030 biler, hvilket svarer til en lille stigning på 1,5 procent sammenlignet med august 2024.
År til dato er der blevet registreret 116.375 nye biler i Danmark, hvilket er en stigning på 5,2 procent i forhold til samme periode sidste år.
Elbilerne udgør fortsat langt størstedelen af nyregistreringerne i Danmark, og det var også tilfældet i sidste måned.
I august blev der indregistreret 8.990 eldrevne personbiler, og dermed udgjorde elbilerne 69 procent af det samlede antal nyregistreringer.
Læs også
Blandt private brugere udgjorde elbilerne 85,5 procent, hvilket er en markant stigning fra samme måned sidste år. Sådan skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse.
“Det går godt med den grønne omstilling af bilparken i Danmark. Hvis den gunstige udvikling skal fortsætte, er der behov for en klar politisk tilkendegivelse af, hvad der sker med afgifter på biler efter nytår” siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark.
Skatteministeren har i måneder varslet forhandlinger om bilafgifter – men uden at levere klarhed.
Rabatten på registreringsafgiften for elbiler udfases fra nytår, og selvom Rasmus Stoklund har lovet, at elbiler ikke bliver dyrere, er der stadig ingen svar på, hvad der sker fra 2026.
Usikkerheden betyder, at ingen kan fastsætte den reelle pris på en række biler med levering efter nytår – og antallet af disse biler vokser dag for dag.
Læs også
“Den manglende afklaring skaber uro blandt både forbrugere og branche. Det rammer et ellers velfungerende marked unødigt hårdt. Vi glæder os over, at ministeren vil fastholde støtten til den grønne omstilling, men der er brug for handling nu. Branchen og forbrugerne er ikke tjent med uvisheden,” siger Mads Rørvig.
Organisationen opfordrer politikerne til at udnytte muligheden for en langsigtet model, hvor værdielementet i registreringsafgiften erstattes af en teknisk baseret løsning.
At fastsætte bilers værdi er både administrativt tungt og forældet – mens provenuet fra registreringsafgiften på få år er halveret, er bureaukratiet vokset. En teknisk model vil gøre systemet mere enkelt og gennemskueligt.
“Vi har en unik chance for at skabe et mere tidssvarende skattesystem. Hvis elbiler skal bidrage mere til statskassen, bør det ske via ejerafgiften – ikke gennem højere registreringsafgifter. Det er kortsigtet og skadeligt. Vi håber på hurtig afklaring og en langsigtet løsning,” siger Mads Rørvig.
Herunder ses en top 10-liste over de mest populære modeller i august. Cupra vinder fortsat frem og har nu to modeller i top fem.
