Snart kan disse bilister tjene tusindvis af kroner på deres bil

Af: Alberte B. C.

|

19/03/2025

Biler
Foto: Natalya Ugryumova/Shutterstock
Foto: Natalya Ugryumova/Shutterstock
Disse bilister kan snart få penge tilbage på bilen.

Lige nu læser andre også

Hvad nu hvis din elbil ikke kun var en udgift, men faktisk kunne tjene penge for dig?

Inden længe bliver det en realitet for danske elbilejere, når en ny teknologi gør det muligt at sælge strøm tilbage til elnettet.

Fra 2026 forventes elbiler at kunne udnytte de svingende elpriser ved at oplade, når strømmen er billig, og sælge den tilbage, når prisen er høj.

Ifølge eksperter kan det potentielt give bilejere en årlig gevinst på omkring 4.000 kroner. Det skriver TV 2 Kosmopol.

Elbiler som mobile kraftværker

Teknologien, der kaldes Vehicle-to-Grid (V2G), gør det muligt for elbiler at fungere som små, mobile batterier for elnettet.

Hidtil har elbiler kun kunne modtage strøm, men med V2G kan de også aflade, hvilket kan hjælpe med at stabilisere elmarkedet og samtidig give bilejerne en økonomisk gevinst.

"Potentialet for elbils-ejere er kæmpestort. Vi ser jo virkelig store udsving i elpriserne, og bilerne vil snart selv kunne lade, når det er billigt, og aflade til markedet når det er dyrt," siger forbrugerøkonom hos FDM, Ilyas Dogru.

Hos Dansk e-Mobilitet vurderer man, at elbilejere, der udnytter teknologien fuldt ud, kan tjene omkring 4.000 kroner om året.

Forsøg viser lovende resultater

Teknologien er allerede blevet testet i Danmark.

På Frederiksberg har en flåde af elbiler fungeret som buffere på elmarkedet i næsten ni år, og resultaterne er imponerende.

Bilerne har i gennemsnit genereret omkring 6.000 kroner i årlige indtægter.

Men før V2G kan blive udbredt, skal flere udfordringer løses.

Blandt andet skal ladestandere udskiftes, afgifter reguleres, og bilproducenterne skal tage stilling til, hvordan teknologien påvirker garantien på batterierne.

Hvis alt går efter planen, kan danske elbilejere dog begynde at udnytte teknologien allerede fra starten af 2026.

Anbefalet til dig