Det er ikke nogen hemmelighed, at EU arbejder for en grønnere fremtid, hvor medlemslandene ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt.
Derfor kom det heller ikke bag på nogen, da EU's nye emissionsretssystem, ETS2, som skal indføres i 2027, blev introduceret.
Tiltaget er en del af en bredere europæisk indsats, der omhandler at inkludere flere sektorer i CO₂-prissætningen for at bekæmpe klimaforandringerne.
Det skriver Dansk Industri.
Ifølge de nye regler vil danske forbrugere, der stadig er afhængige af fossile brændstoffer til transport og opvarmning, stå over for en samlet merudgift på næsten fem milliarder kroner årligt.
Det skyldes Folketingets tidligere beslutning om at inkludere disse forbrugere i det nye kvotesystem, der supplerer det allerede eksisterende ETS.
ETS er en CO₂-emissionshandelsordning, der har til formål at sænke udledningen af drivhusgasser i EU-landene.
Så meget stiger prisen
Men hvor meget vil literprisen stige?
Det svenske medie Affarsvarlden skriver ifølge en rapport fra analysefirmaet, Veyt, at brændstofpriserne kan stige med op til 5 SEK per liter i 2031.
Hvis det skal omregnes til DKK, så svarer det til 3,22 kroner. Det fremgår dog ikke af artikel, hvorvidt der er specielle forhold i Sverige, der presser prisen længere op.
Uanset hvad er det nok godt at vide, at man - sandsynligvis - bør tanke herhjemme, før man krydser Øresund engang ude i fremtiden.
Priser på elbiler
For mange kan det virke som en stor udgift at skulle udskifte brændstofbilen med en elektrisk en af slagsen, men det viser sig, at det faktisk ikke behøver at være så dyrt, som du måske tror.
For under 300.000 kroner kan du nemlig finde et hav af elbiler, der dækker forskellige behov - fra bykørsel til familieudflugter.
Det kan du læse meget mere om i artiklerne herunder.