Toyota, Mazda og Honda undskylder efter snyd: Sætter produktionen af disse biler på pause

Biler
Foto: Wiki Commons
Foto: Wiki Commons
De tre store bilproducenter, som der blandt sælges mange af her i Danmark, har erkendt og undskyldt for snyd. Nu resulterer det i, at de sætter flere produktioner på pause.

Lige nu læser andre også

Toyota har indrømmet at have snydt med tests af sikkerhed og emissionsniveauer for syv bilmodeller.

Som følge heraf har de stoppet produktionen af tre af modellerne: Corolla Fielder, Corolla Axio og Yaris Cross. Det skriver flere medier heriblandt CNBC.

Snyderiet involverede brug af forkerte data i kollisionstests, fejl i airbag-test og falske motorpræstationstests.

Toyota hævder dog, at snydet ikke påvirker sikkerheden på de biler, der allerede er solgt.

Toyotas formand, Akio Toyoda, har bukket dybt og beklaget episoden. Han begrunder snydet med et for stort pres på at få testet bilerne hurtigt, kombineret med strenge testregler.

Mazda og Honda indrømmer også problemer:

Toyotas rivaler, Mazda og Honda, har også indrømmet at have haft problemer med tests af deres biler.

Mazda har stoppet produktionen af to modeller, Roadster og Mazda 2, mens Honda har beklaget fejl i tests af støjniveau og motoreffekt.

Snyderiet hos Toyota og de andre japanske bilproducenter har skabt debat om testprocedurerne i bilindustrien.

Nogle mener, at reglerne er for strenge, mens andre mener, at de skal strammes op for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Toyota der på verdensplan sælger mere end 10 millioner biler, har lovet at rette op deres fejl.

Anbefalet til dig