Træder i kraft med det samme: Glædeligt nyt til danske elbilister

Biler
Genrefoto: Mit digitale selvforsvar
Genrefoto: Mit digitale selvforsvar
Elbilisterne har ekstra god grund til at trække på smilebåndet.

Lige nu læser andre også

Nu får du som Clever One-kunde adgang til endnu flere lynlademuligheder - både i Danmark og på farten gennem Europa.  

Clever har indgået en omfattende aftale med IONITY, som driver Europas største netværk af lynladestationer, der fra i dag giver Clever One-kunder adgang til lynopladning i ni europæiske lande til en attraktiv pris på 3,75 kr./kWh.

Aftalen omfatter 3.800 strategisk placerede lynladepunkter langs Europas mest populære motorveje og ferieruter. 

Med aftalen bliver det nu endnu enklere at lade på tværs af Europa uden besvær med at hente ladeapps, tegne ekstra abonnementer eller tjekke uigennemskuelige priser. Alt er samlet ét sted. 

Det skriver Clever i en pressemeddelelse.

Samtidig får Clever One-kunder adgang til IONITYs 102 danske lynladepunkter – helt uden ekstra omkostninger. 

“Vores kunder har længe efterspurgt en enkel og økonomisk attraktiv løsning til at lade på farten i Europa. Det får de nu. Aftalen med IONITY giver adgang til Europas stærkeste lynladenetværk, samlet i én løsning til én attraktiv pris på tværs af ni populære ferie- og rejsedestinationer i Europa. Det gør det både nemt, trygt og langt mere overskueligt at tage elbilen sydpå på sommerferie og nordpå til skiferien – eller afsted på en forlænget weekend til eksempelvis Hamborg," siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for strategiske partnerskaber hos Clever. 

“Samtidig får vores One-kunder adgang til IONITYs 102 danske lynladepunkter - blandt andet ved Storebælt, Lillebælt og langs motorvejene – uden ekstra omkostninger,” tilføjer han. 

Hos IONITY ser man samarbejdet med Clever som et vigtigt skridt mod at gøre det endnu lettere at være elbilist, både i Danmark og for danske bilister på farten gennem Europa. 

“Samarbejdet med Clever gør det nemmere for danske elbilister at lade – både herhjemme og på tværs af landegrænser. Det bidrager samtidig til en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende ladeinfrastruktur i Danmark og Europa og understøtter vores fælles ambition om at gøre e-mobilitet så enkel og tilgængelig som muligt,” siger Martin Risberg, Country Manager Nordics & Baltics hos IONITY. 

Anbefalet til dig