Min Recovery-historie: Fra "skizofren" til rask på 15 år

22/12/18 11:15

Helge Rahbek

i 2010 stillede Jesper Hjøllund stillede op i Marselisløbet i Aarhus, hvor han løb de 12 kilometer i 45 minutter og 2 sekunder - Det rakte til en plads som nummer 50 ud af mere end tusinde løbere i et løb, hvor størstedelen af den danske løbeelite også stillede til start.
Jesper Hjøllund som er en af byens stemmer skrev tilbage i maj et indlæg, som er et af de allermest læste herinde på siden. Dengang forklarede han, hvordan hans psykiske problemer forsvandt i takt med en nedtrapning af sit medicinforbrug. I dette nye indlæg beskriver han sin egen personlige udviklingshistorie, som har gjort, at han ikke siden 2006 har haft kontakt med det psykiatriske system
Jeg blev diagnosticeret "skizofren" i 1995 efter indlæggelse på Vejle Psykiatriske afdeling. På det tidspunkt havde jeg gået tre måneder på Jelling Lærerseminarium efter et 16 måneders langt ophold i Tyskland - bl.a. som au-pair. Siden 1992 havde jeg fået det tiltagende værre med angst, dystre tanker og kontaktbesvær til andre mennesker, der endte med et psykisk kollaps på lærerseminariet i Jelling hvorfra jeg, med mine forældres hjælp, indlagde mig selv. På psykiatrisk afdeling i Vejle blev jeg undersøgt i et længere forløb, bl.a. af en specialpsykolog med mange test og spørgeskemaer, der sidenhen skulle afsløre, at jeg hørte til den "skizofrene" gruppe af patienter med tendens til mani, psykoser og paranoid tankegang. Jeg fik herefter ret hurtigt stillet diagnosen "skizo-affektiv psykose" ("skizofren" i følelseslivet om man vil) og tildelt højeste førtidspension. Lægerne sagde, at jeg aldrig ville blive rask igen. Det var som at få en hammer i hovedet. Jeg var dengang bare 22 år gammel. Jeg troede på det tidspunkt heller ikke selv på, at jeg kunne blive rask, da jeg virkelig havde det frygteligt indeni og følte det som om min sygdom holdt mig i et jerngreb af indre angst og rædsel - et mørke jeg kun svært kan beskrive. Da jeg i 1997 under en genindlæggelse på Vejle psykiatriske hospital mødte en pige, der var diagnosticeret "skizofren paranoid" og oveni denne voldsomme diagnose også var selvskadende og endda led af alvorlig spiseforstyrrelse, fik jeg noget af et chok. Ikke så meget fordi vi ret hurtigt faldt for hinanden og til min store glæde blev kærester, men mere fordi hun, modsat mig, havde en klippefast tro på, at hun kunne blive rask igen. Hun hævdede endda, at hun ikke var syg på trods af alt det, hun fejlede. Når jeg drillende stillede mig uforstående overfor hendes påstand om at hun var rask og i hendes påhør gentog alle hendes diagnoser, kunne jeg til sidst få hende til tøvende at indrømme: "Okay, Jesper. Jeg er halvtreds procent syg." Hun var urokkelig! Når jeg tænker tilbage fra vores tid sammen i Vejle, så har jeg mange goder minder fra hendes og mit samvær, når min kæreste kom på besøg på Skovvejen, hvor jeg dengang boede i et bofællesskab med ligesindede. Et sted der udmærkede sig ved at have "frihed under ansvar" for de enkelte beboere. Det var også herfra jeg havde mine daglige gåture ned i Vejle midt-by for at træne mine sociale evner og komme lidt ud fra boligen. Selvom det var mere hårdt og angst-provokerende, end man måske umiddelbart kunne forestille sig, så gjorde jeg det alligevel trofast hver eneste dag. Til min store forbløffelse begyndte min kæreste langsomt at komme sig fra sin sygdom igen - primært ved at tage ansvar for sine egne følelser og lære at give udtryk for dem igennem samtaleterapi. Samtidig deltog hun også i hesteterapi*, arbejdsopgaver, og var en del af et fællesskab. Noget som alt sammen fandt sted på det bosted hun opholdt sig på til daglig, der lå ved Ringkjøbing, og som ikke var en del af den etablerede psykiatri.
Jesper Hjøllund er i dag forfatter og foredragsholder - og en af byens stemmer.

Jesper Hjøllund er i dag forfatter og foredragsholder - og en af byens stemmer.

Langsomt voksede min egen tro på, at også jeg, ligesom min daværende kæreste, kunne gøre en forskel i forhold til min egen sygdom. Meget kort fortalt blev jeg rask over en årrække, efter jeg en tilfældig aften - stærkt forpint efter endnu en dag med ekstremt kontaktbesvær og voldsomt tankemylder - lå i min seng, og det pludselig blev mig klart, at jeg havde en rask** side, der eksisterede sideløbende med min sygdom. Ligesom et fyrtårn, der lyser på skibe i havsnød, kunne jeg pludselig "trække mig ud" af min egen sygdom og betragte den på afstand uden selv at være berørt af sygdommens smerte. Jeg var i total fred med mig selv - på trods af, at jeg var syg. Hvilken ubegribelig lettelse dette var. I de følgende år arbejdede jeg med at styrke min raske side - primært ved at lære at adskille den fra min sygdom. Det er ikke fordi, at jeg fornægtede min sygdom, for jeg var jo syg, men jeg lærte blot mig selv at kende forskel på min egen raske side og min sygdom - bl.a. ved at gentage denne sætning igen og igen: Jeg er ikke min sygdom - Jeg er ham der ved, at sygdommen er i mig! Sideløbende hermed bearbejdede jeg mit indre følelses- og tankekaos sammen med en støttekontaktperson, jeg i 2002 havde fået tildelt fra Vejle kommune. Det var utroligt befriende og helbredende at få sat ord på og udtrykke al den angst og alt det kaos, der boede i mig. I takt med, at jeg fik sat ord på al min angst og indre kaos, blev jeg lige så stille og roligt rask igen fra den sygdom, lægerne for mange år tilbage havde kaldt for "uhelbredelig skizofreni." I dag bor og arbejder jeg stadig i Vejle. Jeg har ikke haft kontakt til psykiatriren siden 2006. I 2009 læste jeg et semester Ide-historie på Arhus Universitet og efterfølgende begyndte jeg at skrive på min bog, I sjælens rige, der udkom i 2014. Bogen handler kort fortalt om at erkende sin egen raske side og lære sig selv at accepterer og give udtryk for de tanker og følelser, der er "syge". I 2017 fulgte min digtsamling, Vi brænder Himlen ned, med digte fra tiden, hvor jeg var psykisk syg. I skrivende stund har jeg holdt mere end 30 foredrag rundt om i hele Danmark med budskabet om, at alle kan komme sig - selv fra de alvorligste psykiatriske diagnoser. Jeg er i øvrigt glad for at kunne fortælle, at min kæreste fra dengang er helt rask i dag og ikke har taget medicin de sidste 15 år. Efter at have læst 6 år på teologistudiet i århus, har hun færdiggjort sin pastoral eksamen og er for nylig blevet lykkelig gift. Mine bedste tanker og ønsker for dig - Jesper Hjøllund Begge mine bøger er gratis som Ebog - For gratis Ebog blot mail til: [email protected] Noter: * Hesteterapi: Behandling med heste, hvor du lærer at være være til stede i din egen krop og følelser og slippe dit behov for "kontrol". Heste er meget sensitive dyr, der kan fornemme frygt, og reagerer prompte på den. For at ride på en hest er du derfor nød til at lære at have tillid - både til hesten og til dig selv - så du ikke risikere, at hesten smider dig af igen, når du sætter dig op, for at ride på den. ** Menneskers raske side: Menneskers raske side kaldes i psykologien for "jeget" eller "selvet", hos videnskaben kaldes den "bevidstheden" og blandt spirituelle kaldes menneskers raske side for "sjælen" eller "det guddommelige." Menneskers raske side, er den side af os, der først og fremmest er bevidst om, at vi eksisterer, men som samtidig også er bevidst om, hvilke tanker og følelser, vi indeholder som mennesker - både gode som dårlige.