10 hunde, der er ekstremt svære at træne – Er din på listen?

At træne en hund kan være en givende oplevelse – medmindre du ejer en af dem på denne liste.

Du kender typen: uafhængig, stædig eller bare alt for cool til at bekymre sig.

Uanset hvor mange godbidder du tilbyder, eller hvor entusiastisk du kalder deres navn, vil de altid finde en stilfuld måde at ignorere dig på.

Nogle hunde er simpelthen skruet anderledes sammen – hvad enten det skyldes deres aristokratiske attitude, uudtømmelige energi eller rene dovenskab.

For dem er kommandoer kun forslag, og lydighed er en leg, de nægter at deltage i.

Hvis du ønsker en veltrænet følgesvend, vil disse hunde hurtigt få dig til at sænke dine forventninger.

Basenjis er indbegrebet af frie sjæle – distancerede, selvstændige og komplet uimponerede af dine træningsforsøg.

De gør ikke, de lytter ikke, og de adlyder bestemt ikke.

Med en katteagtig attitude vil de kvittere dine kommandoer med et gab, før de slentrer væk for at finde noget langt mere interessant. S

elv bestikkelse med godbidder virker kun, indtil de beslutter sig for, at de er færdige med det.

En Beagles næse er den ubestridte chef, og så snart de opfanger en duft, ophører din eksistens.

Kald på dem alt det, du vil – de er allerede halvvejs gennem nabolaget på jagt efter en sag, som kun de forstår.

At træne en Beagle føles som at forsøge at føre en samtale med en person, der binge-watcher en krimiserie iført støjreducerende hovedtelefoner.

Du bliver stående med snoren i hånden, mens de afdækker verdens mysterier – ét snif ad gangen.

Shibaer adlyder ikke ordrer – de udsteder dem, og de gør det med en urokkelig selvtillid.

Denne race har perfektioneret modstandens kunst og ignorerer kommandoer med en stædighed, der kunne imponere selv de mest garvede rebeller.

De vil give dig det berygtede "Shiba-side-eye," før de dramatisk vender ryggen til dig – bare for at gøre en pointe.

At træne en Shiba handler mindre om at lære dem noget og mere om at overbevise dem om, at det hele var deres idé til at begynde med.

Dalmatinere blev avlet til at løbe, ikke til at lytte, og deres rebelske natur lever i bedste velgående.

Deres uendelige energi bliver kanaliseret til zoomies, ballade og en selektiv hørelse, der vil få dig til at tvivle på din egen eksistens.

De keder sig med kommandoer næsten lige så hurtigt, som de begejstres over det næste eventyr.

Inden du når at sige "sit," har de allerede kastet sig ud i deres næste kaotiske mesterværk.

At træne en Afghansk Mynde?

Held og lykke med at overbevise denne firbenede aristokrat om, at lydighed er besværet værd.

Disse majestætiske hunde er alt for sofistikerede til at beskæftige sig med kommandoer og ser enhver interaktion som et forslag snarere end en ordre.

Med deres elegante fremtoning og uafhængige sind vil de se på dig, som om de siger: "Gør det selv, tjener."

Og selv hvis de adlyder, er det kun, fordi det passer til deres raffinerede æstetik.

At træne en Jack Russell er som at forsøge at holde en tornado i hænderne – håbløst, udmattende og en smule farligt.

De har for meget energi, for mange idéer og absolut ingen tålmodighed til dine kommandoer.

Selv hvis de forstår en kommando, vil de straks ignorere den til fordel for at hoppe rundt på væggene, jagte en imaginær egern eller grave sig vej til Jordens kerne.

Hvis kaos var en sport, ville Jack Russell altid tage guldmedaljen.

Hvorfor træne, når man kan tage en lur?

Bulldogs har mestret kunsten at ignorere kommandoer, mens de smelter sammen med sofaen, som om de var ét med puderne.

Deres motto? "Hvis det kræver anstrengelse, så glem det."

Du kan prøve med godbidder, ros eller bønfaldelse – intet vil røre en Bulldog, der har besluttet, at træning er under deres værdighed.

Deres eneste trick? At se uimodståeligt søde ud, mens de nægter at røre sig.

Borzois ser træning som en meningsløs aktivitet for almindelige hunde – ikke for yndefulde væsener som dem selv.

De er værdige, elegante og har ingen intentioner om at sænke sig til at adlyde dine fjollede menneskekrav.

Hvis du kalder på dem, kan du forvente et langt, roligt blik i din retning, før de vender sig væk, som om du aldrig har eksisteret.

De er ikke ulydige af ond vilje – de er bare fundamentalt ligeglade.

Huskies ignorerer ikke bare kommandoer – de arbejder aktivt imod dem med en begejstring, der grænser til sabotage.

At træne en Husky føles som at forhandle med en hyperaktiv tumling, der lige har lært at åbne døre og skrue op for sin egen volumenknap.

De foretrækker at stikke af, lave et dramatisk oprør eller skabe generel kaos fremfor at sidde pænt og vente.

Hvis du nogensinde får en Husky til at lytte, så nyd øjeblikket – det varer ikke længe.

En Chow Chow har ikke en ejer – den har et personale, og det personale skal ikke forvente lydighed.

Disse stolte, løveagtige pelsbolde beslutter selv, hvad de vil og ikke vil gøre, og desværre for dig falder træning i kategorien "vil ikke."

De vil måske sætte sig – hvis det gavner dem – eller de vil måske bare stirre på dig med en overbærende mine.

At træne en Chow handler mindre om at lære dem noget og mere om at acceptere, at du i virkeligheden er under dem.