Nyheder24.dk
Forside Dyr 5 ting i efterårshaven der kan slå din hund ihjel

5 ting i efterårshaven der kan slå din hund ihjel

hund
Foto: Shutterstock

Disse farer i efterårshaven kan koste din hund livet.

Lige nu læser andre

Efteråret lokker mange hunde ud i haven, hvor duften af våde blade, modne frugter og frisk jord sætter gang i snuden.

Men midt i efterårshyggen lurer en række farer, som kan sende din firbenede ven direkte til dyrlægen.

Efterårshaven er ikke altid hundevenlig

Selv i den bedst indhegnede have kan der være gemte trusler.

Ifølge Agria Dyreforsikring bør hundeejere være ekstra opmærksomme i efterårsmånederne, hvor både planter, svampe og haveaffald kan være farlige.

Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring, forklarer i en pressemeddelelse:

Læs også

Hunde har et misundelsesværdigt talent for at smage på verden, og det er skønt at se vores firbenede venner nyde haven i efterårsmånederne. Men til forskel fra os på to ben, nøjes mange hunde ikke med bare at indtage havens skønhed med øjnene – de kan finde på at spise hvad som helst, også ting der ikke altid er er lige gode for dem.

Disse 5 ting skal du holde øje med

Kompost er en af de største syndere.

Her kan gamle madrester og haveaffald udvikle skimmelsvamp og giftstoffer, som er livsfarlige for hunde.

Sørg for, at kompostbunken er godt lukket af, så din hund ikke kan snige sig til en smagsprøve.

Agern og hestekastanjer, som falder ned i hobetal i denne tid, indeholder stoffer der kan give forgiftning, opkast og diarré. Kastanjer kan desuden sætte sig fast i hundens tarmsystem.

Læs også

Svampe er også en alvorlig risiko. Mange typer kan være dødelige for hunde, og det kan være svært at identificere dem korrekt. Mistanke om svampeindtag bør altid føre til et opkald til dyrlægen.

Kerner og frugtsten fra eksempelvis blommer og kirsebær er ikke bare hårde at tygge i – de indeholder også cyanid, som frigives hvis stenen knækker. Samtidig kan større sten sætte sig fast og give alvorlige maveproblemer.

Kakaoflis og dækbark kan virke harmløse, men især unghunde elsker at gnave i dem. Kakaoflis indeholder det samme giftige stof som chokolade, og almindelig dækbark kan føre til forstoppelse, hvis hunden spiser for meget.

Efteråret kræver ekstra omtanke

Lotte Evers fortæller dog:

Du behøver ikke våge over din hund som en høg, hver gang du lukker den ud i haven, men der er nogle særlige ting, du bør være obs på…

Læs også

Med få justeringer kan du sikre, at din hund får glæde af efteråret uden fare for helbredet.

Ads by MGDK