En kvinde fra Tennessee fik sig lidt af en overraskelse, da hendes hund, Salem, som hun lige havde adopteret, skulle steriliseres.
Det skriver Newsweek.
Haley Houghmaster, som adopterede Salem fra Happy Tails Canine Rescue i Memphis, kunne aldrig have forudset, hvad et ellers almindeligt dyrlægebesøg ville afsløre.
På et røntgenbillede opdagede dyrlægen nemlig en lille hvalp, der lå trygt i Salems mave.
"Ved steriliseringen fandt vi ud af, at hun er gravid med én hvalp," skrev Haley i et Reddit-opslag, der siden har taget internettet med storm.
Salem, en toårig blanding af border collie og australsk hyrde, havde tilsyneladende holdt sin tilstand skjult for alle. Haley og hendes familie havde adopteret hende kun få dage tidligere, uden nogen mistanke om, hvad der foregik.
Efter at have konsulteret dyrlægen blev Haley stillet over for et svært valg: Ente kunne hun afbryde sterilisationen og lade Salem fortsætte sin graviditet, eller løbe den risiko, som det er at udføre en sen abort. Hun valgte at lade naturen gå sin gang.
"Siden det kun er én hvalp, valgte jeg at lade hende beholde den og prøve at føde naturligt," forklarede Haley.
Enkeltstående hvalpekuld er sjældne, men ikke uhørte. Ifølge eksperter kan årsagerne spænde fra hundens alder og race til genetiske og miljømæssige faktorer. Men denne situation kan også give udfordringer.
Dyrlæger advarer om, at en enkelt hvalp måske ikke producerer nok hormoner til at igangsætte fødslen, hvilket kan føre til behovet for et kejsersnit.
Haley og hendes familie forbereder sig nu på det spændende øjeblik.
"Vi er meget spændte og beder for en sund hvalp og en problemfri fødsel," siger hun.
Med over 12.000 opstemmer på Reddit har Salem og hendes mystiske lille passager allerede fået en dedikeret fanskare.