Nyheder24.dk
Forside Dyr Ekstrem sjælden rovfugls skæbne i Danmark uvis: Alt afhænger af...

Ekstrem sjælden rovfugls skæbne i Danmark uvis: Alt afhænger af dette

Ekstrem sjælden rovfugls skæbne i Danmark uvis: Alt afhænger af dette
Shutterstock

Der er kun opdaget én af slagsen i hele Danmark

Lige nu læser andre

Spændingen er til at tage og føle på blandt fugleentusiaster.

I det frostkolde landskab uden for Aulum i Vestjylland bevæger en sjælden gæst sig stadig rundt:

en blå glente, som har valgt at blive i Danmark trods kulde, sne og is. Det fortæller TV Midtvest.

Blå glenter plejer at holde til i langt varmere egne som Spanien, Portugal og Sydfrankrig.

Derfor har det vakt stor opsigt, at to eksemplarer slog sig ned i det vestjyske sensommeren 2025.

Læs også

De blev hurtigt spottet i området og tiltrak både eksperter og nysgerrige fuglekiggere. Men kun én af dem er tilbage nu.

Hvor den anden er blevet af, står hen i det uvisse. Ifølge Ole Olesen fra Dansk Ornitologisk Forening i Vestjylland kan der være flere forklaringer.

“Den kan være taget af en større rovfugl eller er død af sult,” forklarer han.

En kamp mod elementerne

For den blå glente handler alt nu om overlevelse.

Den lever primært af mus, men sne og hård frost gør jagten vanskelig. Olesen vurderer dog, at det endnu ikke er håbløst:

Læs også

“Så længe den kan blive ved med at finde føde, skal det nok gå.”

Sammenlignelige rovfugle som tårnfalken klarer sig i det danske vintervejr, og det vækker forsigtig optimisme hos både Olesen og de mange, der hver dag kigger op i vinterhimlen i håb om at spotte den enlige glente i flugt.

Et fænomen uden for sæson

At et par blå glenter overhovedet forsøgte at yngle i Danmark blev betragtet som en sensation blandt ornitologer.

Nu er håbet, at den sidste fugl kan holde ud og vende tilbage til foråret – eller måske endda blive hængende og overleve til en ny parringssæson.

Ads by MGDK