Før var danskerne vilde med den: Nu stemmer flere for at den skal skydes

Af: Mie M.B

|

07/04/2025

Dyr
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Det er blandt andet områder nær Blåvand den holder til

Lige nu læser andre også

Ulvens tilbagevenden til Danmark har sat følelserne i kog. En ny meningsmåling fra Megafon, foretaget for TV 2, viser, at opbakningen til fredningen af den fredede art er faldende. Hele 66 procent af danskerne ønsker nu, at fredningen enten helt eller delvist bliver ophævet, så det bliver muligt at skyde ulve. Det skriver TV Midtvest.

Tallene markerer et klart skifte i den offentlige holdning siden 2018, hvor kun lidt over halvdelen af befolkningen støttede en ophævelse af fredningen. Dengang følte kun hver fjerde dansker sig utryg ved ulvens tilstedeværelse. I dag gælder det hver tredje.

Baggrunden for den voksende bekymring skal findes i ulvens voksende bestand. Siden de første ulve vandrede ind fra Tyskland i 2012, er antallet steget til nu cirka 42 voksne individer plus hvalpe. Samtidig rapporteres om stigende forekomster af ulve i tæt beboede områder – senest i Tistrup nær Varde, hvor en enlig ulv blev set i et villakvarter.

Landmænd og dyreejere er blandt dem, der føler sig hårdest ramt. I marts stod en fåreavler op til seks drægtige får, der var blevet dræbt – angiveligt af en ulv. Også episoder med jagt på kvæg og heste er rapporteret.

Politisk er ulven rykket højt op på dagsordenen. Flere borgerlige partier og regeringen mener, at det bør være muligt at regulere bestanden. Statsminister Mette Frederiksen har tilkendegivet, at hun forstår borgernes frygt, og selv ville føle sig utryg, hvis en ulv gik rundt i hendes nabolag.

Dog kræver en ændring af fredningen EU-godkendelse, og miljøminister Jeppe Bruus har endnu ikke sat tal på, hvor mange ulve han mener, Danmark kan rumme. Indtil videre forbliver spørgsmålet om regulering ubesvaret – og ulven omdiskuteret.

Anbefalet til dig