Forskning afslører: Hundeejere skal stoppe med dette straks

Af: Mie M.B

|

02/06/2025

Dyr
Foto: Shutterstock
Mange hundeejere begår denne fejl når de forsøger at opdrage deres hund

Lige nu læser andre også

Hunde er ikke små, firbenede mennesker, men de har alligevel brug for den samme form for tryghed og tydelighed, som børn har. Det mener dyrlæge og adfærdsspecialist Iben Meyer, der i årevis har arbejdet med at aflive myter om hundeopdragelse. Det fortæller Avisen Danmark.

Ifølge Iben Meyer er det en udbredt, men forkert opfattelse, at hunde skal opdrages med hård hånd og kontant skældud.

Hun understreger, at skældud hverken lærer hunden noget nyttigt eller får den til at ændre adfærd. Tværtimod kan det skabe usikkerhed og mindske hundens lyst til at samarbejde.

"Hvis vi konstant får at vide, at vi er gale på den, så bliver vi hjælpeløse og opgiver at tage initiativ," siger Iben Meyer.

Hun opfordrer i stedet til, at hundeejere roser hunden for det, den gør rigtigt. Eksempelvis bør man belønne hunden, når den holder alle fire poter på jorden, i stedet for at skælde den ud, når den hopper op ad gæsterne.

Det er dog vigtigt, at træningen foregår i fredstid – altså på tidspunkter, hvor situationen ikke allerede er kaotisk. Ifølge Meyer opfatter hunden nemlig bedre belønning end skældud, og ved konsekvent at belønne ønsket adfærd, vil hunden på sigt lære, hvad ejeren ønsker.

Iben Meyer slår fast, at relationen mellem hund og menneske minder om forholdet mellem forældre og børn. Derfor skal hundeejeren se sig selv som en omsorgsperson, der hjælper sin hund fremfor at dominere den.

"Vi skal hjælpe dem og ikke dominere dem," siger Iben Meyer.

Anbefalet til dig