En udmattet golden retriever, der vendte hjem efter at have haft en sjov dag i hundedagpleje, har vundet hjerter i hele verden, efter at en video endte med at gå viralt på de sociale medier.
Lexie fik på kort tid mere end 115.000 visninger på de sociale medie TikTok, da hendes ejer delte et kort klip af hende, hvor hun stod lige indenfor døren med næsten lukkede øjne og ben, der vaklede af træthed - som om hun prøvede at samle den sidste smule energi for at nå sin seng.
"Når du kommer hjem fra arbejde (dagpleje) og ikke engang har energi nok til at nå sengen," stod der skrevet som tekst til videoen, hvilket er en følelse, der tydeligvis ramte plet hos kæledyrsejere overalt.
"Blikket var sådan: 'Bær mig derop' med et lille nik, som om det var aftalt," skrev en bruger som kommentar til den virale video.
Andre delte deres egne historier om hundes udmattelse efter dagpleje - lige fra beagler, der graver sig ned i tæpper, til golden retrievere, der ikke engang kan holde sig oprejst under aftensmaden.
"Min golden spiser sin aftensmad liggende efter dagpleje," skrev brugeren en bruger, mens en anden blot valget at skrive følgende: "Du bærer den søde engel i seng. Hun har haft en hård dag."
"Awww, det er et hårdt liv, hva' Lexie?" lød det fra en tredje bruger på det sociale medie, hvorefter en fjerde valgte at byde ind med følgende: "Så ved man, at man har haft en god dag."
Det er langt fra første gang, at en hunds eventyr i dagplejen har begejstret brugere på de sociale medier.
Tidligere i år fik berner sennenhunden Finn en del opmærksomhed på nettet, efter at han blev filmet siddende i sin dagpleje, hvor han kiggede på væggen med billeder af tidligere hunde, der havde gået der og siden var gået bort.
"Finn har gået i dagpleje på stedet i flere år, men billederne på væggen er vokset det seneste år med hunde, han kendte," fortalte ejeren til Newsweek.
Finns tilsyneladende forståelse af den særlige mindevæg rørte mange på de sociale medier.
Lexie er desuden ikke den eneste hund, der bliver træt af dagpleje. I en video delt af A Dog's Hideaway var endnu en golden retriever, kaldet Butters, lige så søvnig efter mange timers leg.
"Vi siger ofte til folk, at det er som hundenes Disneyland. Det er svært for nogle hunde at 'slukke'," sagde Karen Smith, ejer af redningscentret A Dog's Hideaway, til Newsweek.