Et yderst underholdende scenarie fandt sted, da en hvalp, af racen grand danois, nægtede at give bolden fra sig.
Ejeren Brock Clancy og hans partner Lisa Maxine Clancy havde netop afsluttet en gåetur med deres 6 måneder gamle hvalp, Bruce, da legen pludselig tog en uventet drejning.
Det skriver Newsweek.
Efter en sjov dag med masser af leg besluttede Brock at putte Bruces elskede bold i sin bukselomme – en handling, der hurtigt skulle vise sig at være en fejl. Bruce var slet ikke klar til at stoppe legen og gik straks til angreb på sin ejers shorts, ivrig efter at få sin bold tilbage.
Lisa fangede det hele på video, og den efterfølgende deling af videoen på TikTok har allerede resulteret i over 455.000 visninger og mere end 21.000 likes.
"På det tidspunkt syntes jeg, det var så sjovt, at jeg ikke kunne få vejret," fortalte Lisa. "Men jeg var også en smule bekymret for hans nye Lululemon-shorts, som jeg lige havde købt ham."
Den korte, men intense kamp mellem mand og hund endte ikke til Brocks fordel – shortsene blev ødelagt.
Lisa er glad for, at hendes video har bragt et smil på læben hos så mange mennesker. Nu skal Brock bare se at få købt et par nye shorts og denne gang undlade at putte Bruces bold i lommerne.