Hundetræner afslører: Disse tre populære hunderacer ville jeg aldrig selv anskaffe

Af: Amalie L.

|

13/08/2024

Dyr
Genrefoto: Pixabay
Der er tre hunderacer, som den erfarne hundetræner og adfærdsekspert, Carolyn Menteith, ikke selv vil eje.

Lige nu læser andre også

Når man overvejer at bringe et nyt familiemedlem hjem, som har fire ben og en hale, kan det være svært at finde den helt rigtige hunderace. 

Hver race har forskellige kvaliteter, og det er ikke alle, der passer til det liv, man selv fører. Carolyn Menteith, der har arbejdet med hundeadfærd i mange år, har sine klare favoritter – og der er også nogle få racer, hun ville styre udenom.

Det skriver det britiske medie Mirror

Siberian husky
Først på listen er den mæjestetiske race siberian husky. Carolyn beskriver den som en “supermodel” inden for hundeverdenen – smuk, men med et ekstremt stort behov for fysisk aktivering.

Hvis du ikke kan tilbyde daglig fysisk aktivering, som er ud over det sædvanlige og samtidig ikke er vild med en pels, der fælder konstant, bør du tænke dig om en ekstra gang, før du bringer denne smukke, men også meget krævende race, ind i dit hjem.

Anatolsk hyrdehund
Næste hund på listen er den anatolske hyrdehund. Denne race er populær i sit hjemland, hvor den beskytter fåreflokke mod ulve i Tyrkiets afsidesliggende områder. 

Grundet dens særligt store beskytterinstinkt, advarer Carolyn mod at eje denne store hund, medmindre du virkelig ved, hvad du går ind til.

Cockapoo
Og til sidst, hvilket måske vil overraske de fleste, fremhæver Carolyn racen cockapoo. Selvom den måske ligner en sød bamse, er kombinationen af cocker spaniel og puddel ofte en opskrift på uendelig energi og en pels, der er meget tidskrævende at pleje. 

Carolyn bemærker, at denne populære race er blevet en udfordring for mange hundeejere, der ikke har været forberedt på, hvor meget arbejde racen egentlig kræver. 

Så før du vælger din næste hund, husk at overveje, hvad du egentlig kan tilbyde den – og måske lytte til eksperterne, der ved, hvad de taler om.

Anbefalet til dig