Ejeren af en ung labrador retriever fra den finske by Espoo, blev udsat for enhver hundeejers mareridt nytårsaften 2022.
Den mandlige ejer havde efterladt sin hund uden for en butik, da han skulle ind for at handle mælk. Det tog kun få minutter, men da han var forlod butikken igen, stod hans hun ikke og ventede på ham ude foran.
"Han råbte af hunden og var i chok", står der i landsrettens dom.
Ejeren af hunden gik tilbage ind i butikken og bad sikkerhedsvagten om at tjekke overvågningskameraet for at se, om hundens forsvinden kunne forklares.
Det skriver Yle.
Overvågningskameraet havde optaget situationen, hvor et par havde taget hunden med ind i deres bil. Ejeren af hunden skyndte sig hjem for at ringe til politiet, som desværre måtte meddele ham, at der ikke kunne gøres noget ved det.
Hundens ejer bad sin ven om at lave en efterlysning på Facebook, og kort derefter fik ejeren et hint om, hvor hans hund måske befandt sig.
På en hjemmeside var der nemlig blevet lavet en salgsannonce af hunden, og dens pris var 1.800 euro (lidt over 13.000 danske kroner, red.).
"En chokerende oplevelse"
På baggrund af tippet valgte hundens ejer at besøge adressen i annoncen, og her spottede han en mand gå en tur med den forsvundne labrador retriever.
Ejeren ringede straks til politiet, og samme aften fik han hunden tilbage. Selvom alt nu var, som det skulle være, have situationen dog chokeret både ejeren og hans kæreste dybt.
Gerningsmanden erkendte, at han havde stjålet labrador retrieveren fra forsiden af butikken med henblik på at sælge den videre.