En video på YouTube-kanalen "Pedaling Pictures" har fået flere millioner seer. Videoen viser hvordan en mand med en kæp forsigtigt prikker til, hvad der ved første øjekast ligner en bunke tørre kviste på en klippevæg. I næste øjeblik bryder "grenbunken" ud i en bølge af ben og bevægelse, som vækker både fascination og frygt i kommentarsporet. Det skriver Ladbible.
Det viste sig hurtigt at det ikke var døde grene, men derimod tusindvis af såkaldte mejere – en type insekter, også kendt som daddy longlegs. Disse skabninger, der lever i tætte klynger, reagerer synkront, når én bevæger sig, og effekten er derfor som taget ud af en gyserfilm.
Kommentarerne til videoen spænder fra ren rædsel til humor. “Forestil dig at træde på, hvad du tror er grene... og så vikler de sig om dine ben,” skriver en bruger. En anden kalder oplevelsen for “det ultimative ‘nej tak’-øjeblik.”
På trods af det voldsomme førstehåndsindtryk er de små insekter ganske harmløse. I modsætning til ægte edderkopper har de ikke giftkirtler eller evnen til at spinde spind. I stedet forsvarer de sig med ildelugtende væsker og ernærer sig af dødt materiale som snegle, fugleekskrementer og rådne planter. En række brugere har ligefrem kaldt synet for “charmerende” og “lidt nuttet på sin egen måde”.
Så næste gang du spotter en bunke mørke kviste på din gåtur, kan du jo prøve at stikke foden derned. Eller du kan lade være.