Parret havde for nylig mistet deres elskede labrador, Bear, og sorgen var stor. Men kort tid efter fik de tilbudt en ny chance for at få et nyt firbenet familiemedlem igen, da en ven fortalte om et kuld border collie-hvalpe på sin gård.
Victoria og Marcelo valgte en sød lille hvalp og forberedte sig på hendes ankomst.
Det skriver Newsweek.
Sidste hvalp uden et hjem
Da Marcelo kørte afsted for at hente familiens nye medlem, og i en TikTok-video, som nu er blevet set næsten 2 millioner gange, ser vi Marcelo forsigtigt placere hvalpen ved Victorias fødder.
Men så går han tilbage til bilen – og henter endnu en lille hvalp.
"Jeg var fuldstændig chokeret, men ekstatisk, fordi jeg elsker hunde," fortalte Victoria til Newsweek.
Marcelo kunne simpelthen ikke lade den anden hvalp blive tilbage, da den var den sidste hvalp uden et hjem. Og det virker til, at TikTok-fællesskabet er lige så begejstret som Victoria.
"Ingen mand har nogensinde overrasket mig med to hvalpe," skrev en bruger.
Trods advarsler om såkaldt "littermate syndrome," hvor søskendehunde kan udvikle adfærdsproblemer, føler Victoria sig tryg. De to små nytilkomne får masser af individuel opmærksomhed – og de er allerede godt i gang med at bringe masser af sjov og kærlighed ind i familien.