Tæerne rammer det varme sand, solen bager – og pludselig bevæger noget sig mellem klitterne. Det er ikke bare en strandskarnbasse. Det er en hugorm. En gæst, der sjældent hører hjemme dér.
Når hugormen bevæger sig fra sin vante hede eller klit ud mod vandkanten, kan det ende fatalt. Med stejle kystskrænter og ingen vej tilbage bliver stranden en dødsfælde. Ifølge natur- og kulturformidler Sabine Jensen sker det oftest i tørre perioder, hvor slangen forvilder sig i jagten på varme og føde. Men når den først når helt ned til havet, er flugtvejen ofte lukket. Det fortæller TV Midtvest.
"Så må naturen gå sin gang. Det er hårdt, men der er en risiko ved at begynde at håndtere vores eneste giftslange," siger Sabine Jensen.
Hugormen er Danmarks eneste giftslange og let at kende på den karakteristiske zigzag-stribe. Hannen er typisk grå, mens hunnen er brun. Allerede i marts kommer den frem fra sit vinterhi, og særligt på solrige dage i foråret er den aktiv. Men det er ikke altid, den vælger de rigtige ruter.
Sabine Jensen har selv reddet flere hugorme fra strandens brutale endeligt med spand og pind, men understreger, at det ikke er for hvem som helst. Hugormen kan bide, og den er hurtig, især når temperaturen stiger.
På varme dage søger hugormen typisk føde om morgenen og sidst på dagen. Midt på dagen, hvor solen er stærkest, gemmer den sig i skyggen under lyngen.
Naturen rummer både skønhed og risiko – og næste gang man vader mod vandkanten, bør øjnene ikke kun holdes på horisonten, men også i sandet.
